Ulykker på motorveje - årsagen sidder bag rattet

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har i efteråret 2003 afsluttet en dybdeanalyse af alvorlige ulykker på motorveje. Baggrunden for undersøgelsen er et stigende antal ulykker og personskader på motorvejene samt beslutningen om at hæve hastigheden på dele af motorvejsnettet. Dybdeanalysen omfatter 39 ulykker med 112 implicerede. Den anvendte analysemetode tager udgangspunkt i samspillet mellem trafikant, vej/omgivelser og køretøj umiddelbart før, under og efter ulykken. Datamaterialet, der ligger til grund for dybdeanalysen, indsamles dels fra forskellige myndigheder, dels direkte af Havarikommissionen. Metoden bidrager til et mere præcist billede af omstændighederne ved ulykkerne end ulykkesstatistikken og analyser heraf giver mulighed for. Analysen fører til udpegning af en række ulykkesfaktorer, der tilsammen har ført til ulykkens opståen, og et antal skadesfaktorer, der har bidraget til ulykkens alvorlighed. Ingen af de 39 analyserede ulykker var sket, hvis føreren ikke havde begået en eller flere fejl. Der var altså trafikkantrelaterede ulykkesfaktorer i alle ulykker. De mest markante resultater vedrører hastighed, risikoblindhed og selebrug. Hastighed Over halvdelen af førerne i ulykkerne overskred de gældende hastighedsgrænser. I de fleste tilfælde lå hastigheden imidlertid ikke langt over grænsen. Kun få førere kørte med en hastighed over 130 km/t. I to tredjedele af ulykkerne var hastigheden enten medvirkende til ulykken eller forværrede de impliceredes skader. Det var ikke kun tilfældet for de meget hurtigkørende, men også for to tredjedele af dem, der kørte med en hastighed mellem 110 og 130 km/t. I analysen af hastigheder trådte to meget forskellige grupper af førere frem: Førere, der kørte for hurtigt i forhold til dårligt vejr eller nedsat sigt, og førere, der kørte kritisk hurtigt i godt vejr. Den første gruppe bestod af helt almindelige trafikanter, hvis adfærd kunne betegnes som relativt upåfaldende, mens den anden gruppe af førere i højere grad kunne karakteriseres med forhold, der hænger sammen med risikabel adfærd og dårlig regelefterlevelse. Risikoblindhed Næsten halvdelen af de involverede førere kan betragtes som risikoblinde. Det er karakteristisk for disse førere, at de ikke har en oplevelse af at have handlet uforsvarligt eller risikabelt hver-ken i ulykkessituationen, eller efter ulykken er sket. Risikoblindhed ses i samspil med flere af de øvrige ulykkesfaktorer, analysen har afdækket. Blandt andet er en følge af risikoblindhed i mange tilfælde at føreren tolker trafiksituationen forkert. Selebrug 11 af de 16 dræbte ville have overlevet, hvis de havde brugt sikkerhedssele. Hovedparten af førerne i de analyserede ulykker forklarer manglende selebrug med, at det er en dårlig vane, og udtrykker samtidig at de er vidende om selens betydning for sikkerheden. Flere af de overleven-de mener dog fejlagtigt, efter at de har set køretøjets skader, at det har været en fordel for netop dem, at de ikke havde sele på. Ovenstående faktorer peger på, at førerne i de analyserede ulykker ikke altid er i stand til at tolke trafiksituationen, risici og egne køreevner korrekt. For at kunne målrette forebyggelsestiltag er det derfor relevant at se nærmere på de processer der ligger bag førernes evne til at vurdere og tolke trafiksituationen og egne evner, hvilket blandt andet indebærer en forståelse af, hvad der fysisk er menneskeligt muligt i forhold til at forstå og tolke trafikken.

道路交通事故调查委员会于2003年秋季完成了一项针对高速公路重大事故的深度分析。该调查的背景是高速公路事故及人员伤亡数量持续上升，以及有关提高部分高速公路网络限速的决定。此次深度分析涵盖39起事故，涉及112人。所采用的分析方法以事故发生前、中、后驾驶员、道路/环境与车辆三者之间的相互作用为核心。深度分析的基础数据部分来自各相关机构，部分由调查委员会直接收集。相较于事故统计数据，该方法能更精准地呈现事故发生时的具体情况，进而为后续分析提供可能。分析结果指出了一系列共同导致事故发生的因素，以及若干加剧事故严重程度的伤害因素。在39起被分析的事故中，若驾驶员未犯下一处或多处错误，所有事故均不会发生——即所有事故均存在与驾驶员相关的致因因素。

最显著的研究结果涉及速度、风险盲目性及安全带使用三个方面。

速度：超过半数的事故驾驶员违反了当前的限速规定。然而，大多数情况下，车速并未远超限制，仅有少数驾驶员时速超过130公里。在三分之二的事故中，车速要么是事故的诱因之一，要么加剧了涉事人员的伤亡。这不仅适用于超速严重的驾驶员，也适用于三分之二时速在110至130公里之间的驾驶员。速度分析中出现了两类截然不同的驾驶员群体：一类是在恶劣天气或能见度降低时超速行驶的驾驶员；另一类是在良好天气条件下仍以危险速度行驶的驾驶员。第一类群体由普通驾驶员构成，其行为相对不突出；而第二类群体的驾驶员则更多表现出与危险行为及违规相关的特征。

风险盲目性：近半数涉事驾驶员可被认定为具有风险盲目性。这类驾驶员的典型特征是，无论在事故发生时还是事后，均未意识到自身行为的轻率或危险性。风险盲目性与分析中发现的其他若干事故因素存在关联。例如，在许多情况下，风险盲目性会导致驾驶员对交通状况做出错误判断。

安全带使用：在16名死者中，若11人当时系有安全带，则本可存活。被分析事故中的大多数驾驶员将未系安全带归因于不良习惯，同时表示知晓安全带对安全的重要性。然而，部分幸存者在目睹车辆受损情况后，错误地认为未系安全带对自身而言反而是一种优势。

上述因素表明，被分析事故中的驾驶员并非总能正确判断交通状况、风险及自身驾驶能力。因此，为制定针对性的预防措施，有必要深入研究驾驶员判断和认知交通状况及自身能力的背后机制——这尤其需要理解人类在感知和认知交通方面的生理极限。