Øresund-Femern som grøn logistik korridor

I efteråret 2008 igangsattes projektet Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen (IBU) med midler fra Interreg IV-programmet. Projektet koordineres af Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland samt involverer 30 partnere i form af kommuner og statslige styrelser i hhv. Danmark og Sverige. Et selvstændigt delprojekt i IBU-projektet har været at belyse Øresundsregionen som internationalt transportknudepunkt med fokus på at belyse udviklingen i regionens internationale tilgængelighed. Et særligt fokus har været at belyse udviklingen indenfor godstransport og logistik til og fra Øresundsregionen i form af transportmiddelvalg, rutevalg gennem forskellige trafikkorridorer samt identificere betydende faktorer for organisering af godstransport i regionen. Øresundsregionen har udviklet sig til et af Skandinaviens og Nordeuropas vigtigste transportknudepunkter. Transport- og logistiksektoren beskæftiger alene omkring 80.000 personer i regionen. Hertil kommer sektorens store betydning for regionens øvrige erhvervsliv og for den sociale og økonomiske integration og udvikling af regionen som sådan. De faste forbindelser til det vestlige Danmark og over Øresund har forstærket regionens rolle som trafikalt og transportmæssigt knudepunkt, hvilket dog også har resulteret i hastigt voksende trafikmængder. Denne udvikling må forventes at blive forstærket yderligere, når den faste forbindelse over Femern Bælt åbnes i 2018. Desuden viser studier, at der kan forvente op til 50 % mere godstransport frem til 2020. Allerede i dag er der i Øresundsregionen store problemer med trafikal trængsel. Samtidig har det stigende fokus på miljø og klimaændringer også medført et øget pres på transportsektoren i forhold til at mindske miljøbelastningen og dens betydelige bidrag til den menneskeskabte udledning af CO2. Der er således mange rationaler for at styrke udviklingen af Øresundsregionen som en grøn transport- og logistikkorridor. Helt grundlæggende drejer det sig om at udvikle transport- og logistikløsninger, der muliggør transport af øgede godsmængder samtidig med, at den egentlige godstrafik mindskes i regionen. Udvikling af ”grøn godstransport” kan således siges at handle om: • Mere tilgængelighed • Mere godstransport og • Mindre trafik Det er således ikke et spørgsmål om, at der skal transporteres færre varer ad færre korridorer (veje, jernbaner, luftrum, vandveje), men snarere et spørgsmål om at optimere og udvikle eksisterende infrastruktur, transportformer, ruter og logistikpraksis. Det er således inden for et bredt område, at udviklingen af grønne transporter kan ske. Grønne transport- og logistikløsninger må nødvendigvis udvikles og implementeres ud fra en forståelse af det komplekse samspil mellem regionens infrastruktur, de forskellige mulige transportformer og transport- og logistikvirksomhederne samt aftagervirksomhedernes konkrete behov. Med EU-kommissionens udspil i 2007 omkring konceptet ”Grønne transportkorridorer” er der sat et fokus på at, eksisterende og kommende internationale transportkorridorer i Europa forsøges udviklet i overensstemmelse med de politiske målsætninger om at minimere bl.a. miljøgener og trængsel fra godstransportsektoren (EU, 2007). Nærværende studie skal ses som et bidrag til at konkretisere indholdet af koncepterne ”grønne transportkorridorer” i en Øresundsregional sammenhæng. Analysen ”Øresund-Femern som grøn logistik korridor?” giver eksempler på eksisterende transportløsninger blandt virksomheder i de fire udvalgte klynger i relation til EU’s policybegreb ”grønne transportkorridorer” med henblik på at identificere muligheder og barrierer for fremtidig udvikling af ”grønne logistik- og transportløsninger”: Barrierer for miljøtilpasset transport • Tid – tidspres, hasteleverancer, tidsvinduer • Infrastruktur – kapacitetsproblemer for jernbane og terminaler • Pris – jernbane i DK oftest dyrere end lastbil Muligheder for miljøtilpasset transport • Ny transportteknologi – energieffektive køretøjer • Ændret logistik – færre forsendelser og lavere hastighed • Offentlige initiativer – kørselsafgifter, investeringer i transportknudepunkter • Specialiserede klynger – innovative transport- og logistikløsninger

2008年秋季，依托Interreg IV计划资金，“厄勒海峡地区基础设施与城市发展项目”（Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen，简称IBU）正式启动。该项目由斯科讷地区（Region Skåne）、丹麦首都地区（Region Hovedstaden）及西兰地区（Region Sjælland）协调，涵盖丹麦与瑞典两国共30个合作伙伴，包括地方市政当局与国家行政机构。

IBU项目下的独立子项目旨在将厄勒海峡地区定位为国际交通枢纽，重点分析该地区国际可达性的发展态势，尤其聚焦进出该地区的货运与物流领域——包括运输方式选择、跨交通走廊的路线规划，以及识别影响区域货运组织的关键因素。

如今，厄勒海峡地区已成为斯堪的纳维亚及北欧最重要的交通枢纽之一。运输与物流行业为该地区创造了约80,000个就业岗位，且对区域其他经济活动、社会经济一体化及整体发展具有核心意义。与丹麦西部及厄勒海峡的固定连接强化了其交通枢纽地位，但也导致交通流量快速增长；2018年费马恩海峡固定连接开通后，这一趋势预计将进一步加剧。此外，研究显示，到2020年货运量或将增长50%。当前，区域内已面临严重交通拥堵，同时环境与气候变化关注度的提升，也要求运输行业降低环境负担及人为二氧化碳（CO₂）排放的贡献。

因此，将厄勒海峡地区打造为绿色运输与物流走廊具有充分合理性。其核心在于开发解决方案，实现“增货运量、减交通流量”的目标——即通过优化现有基础设施、运输方式、路线及物流实践，而非减少运输走廊（公路、铁路、空域、水路）或货物量，达成更高可达性、更多货运量与更少交通流量的平衡。

绿色运输的发展需基于对区域基础设施、各类运输方式、物流企业及收货企业需求间复杂互动的理解。2007年欧盟委员会提出“绿色运输走廊”（Grønne transportkorridorer）概念，强调欧洲现有及未来国际走廊需符合减少货运环境影响与拥堵的政策目标（EU, 2007）。本研究旨在为该概念在厄勒海峡地区的具体化提供支撑。

分析报告《厄勒海峡-费马恩能否成为绿色物流走廊？》（Øresund-Femern som grøn logistik korridor?）结合欧盟“绿色运输走廊”政策，以四个选定产业集群的企业现有运输方案为例，识别未来绿色物流与运输解决方案发展的机遇与障碍：

### 环境适应性运输的障碍
• 时间：时间压力、紧急交付、时间窗口
• 基础设施：铁路与终端的容量瓶颈
• 成本：丹麦铁路通常比卡车运输更昂贵

### 环境适应性运输的机遇
• 新技术：节能车辆
• 物流优化：减少发货次数、降低运输速度
• 公共举措：通行费调节、交通枢纽投资
• 专业化集群：创新型运输与物流解决方案