Sanering, udflytning og nybyggeri, 1976

I 1968 gennemførte Socialforskningsinstituttet en undersøgelse af saneringskvarterer i København. Denne undersøgelse af såkaldt slum på Nørrebro og Vesterbro belyste boligforholdene, beboernes socio-økonomiske forhold, deres flytteønsker samt forholdene for en mindre gruppe udflyttere. Den udgjorde en del af grundlaget for den i 1970-erne gældende saneringslov, som blev vedtaget i 1969. # Loven resulterede i en stærkt øget saneringsaktivitet, hvilket gjorde det ønskeligt at belyse de sociale konsekvenser ved større sanerings- og genhusningsprojekter. Siden efteråret 1972 havde Socialforskningsinstituttet derfor, efter tilskyndelse fra Almennyttigt Saneringsselskab og finansieret med tilskud fra boligministeriet (i henhold til saneringslovens õ 48), gennemført en undersøgelsesrække vedrørende sanerings- og byfornyelsesproblemer. # Formålet, som har været styrende for undersøgelsesrækken, har været at: # #a) Belyse beboernes holdninger til de forskellige sanerings-, # moderniserings- og byfornyelsesindgreb, herunder beboernes # holdninger til totalsaneringer og differentierede saneringer # og deres ønsker om indflydelse på sanerings- og # moderniseringsindgreb. Tanken var bl.a. at undersøge arten og # omfanget af en saneringspolitik, som beboerne kunne ønske. # #b) Belyse, hvordan saneringsloven og saneringens administration # virker for de berørte beboere, herunder virkningen af det # offentliges økonomiske tilskud til huslejen og # erstatningslejlighederne, endvidere myndighedernes information # af beboerne i saneringssager. Det søges belyst, hvordan # beboerne i ejendomme, som skal saneres, oplever # saneringsprocessen fra de første informationer om saneringen # til fraflytningstidspunktet. # #c) Belyse, hvordan udflyttere og udsanerede fra et # saneringskvarter klarer sig. Sanering og genhusning er så # omfattende indgreb i menneskers tilværelse, at det - ikke # mindst grundet det voksende antal udsanerede - er naturligt at # undersøge beboernes forhold under hele saneringsprocessen samt # de boligmæssige, økonomiske og sociale konsekvenser ved # flytningen. # #d) Belyse den udskiftning af beboere i et byfornyelsesområde, # der finder sted som følge af omfattende nedrivninger af # saneringsmodne boliger med efterfølgende opførelse af # nybyggeri. De sociale, økonomiske og boligmæssige forhold for # dem, der fraflytter byfornyelsesområdet, for dem, der forbliver # i de ældre bevarede ejendomme, og for dem, der flytter ind i # nybyggeriet, søges belyst. # #I den samlede undersøgelsesrække, som afsluttes med denne undersøgelse, har der været anvendt flere forskellige metoder til indsamling af data: gentagne interviews med spørgeskemaer, intensive interviews med båndoptager, deltagerobservation samt indsamling af forskellige typer af statistisk og dokumentarisk materiale. Det arkiverede datamateriale for denne undersøgelse baseres alene på spørgeskemainterviews foretaget omkring årsskiftet 1976-77. # Undersøgelsens genstand er byfornyelsesprocessen i Den sorte Firkant på Nørrebro i København, et boligområde, som i 1977 havde ca. 10.000 indbyggere tilbage. Der blev interviewet ca. 600 personer til undersøgelsen. De interviewede kan inddeles i tre hovedgrupper, som har fået følgende betegnelser: # # Tilflyttere. Det er personer, som er flyttet ind i det nybyggeri, som er opført efter gennemførte saneringer. # Fraflyttere. Det er personer, som er flyttet fra fem karreer, som er sanerede siden 1973-74, da de samme personer blev interviewet til den første undersøgelse i undersøgelsesrækken (DDA-1372: Saneringsundersøgelsen, 1973). # Forhusbeboere. Det er personer, som er blevet boende i de karreer, som er sanerede siden 1973-74, hvor de også blev interviewet til ovennævnte undersøgelse. # #Mens tilflytterne således kun er interviewet een gang, er fraflytterne og forhusbeboerne interviewet to gange. Der er med andre ord tale om en del af en forløbsundersøgelse, hvor en gruppe beboere følges over tid. Den samlede svarprocent var 85, idet der blev opnået 597 ud af 701 mulige interviews

1968年，社会研究所（Socialforskningsinstituttet）对哥本哈根的城市更新区展开了一项调查。这项针对Nørrebro和Vesterbro所谓贫民窟的研究，揭示了住房条件、居民的社会经济状况、他们的搬迁意愿以及一小部分搬迁者的情况。该研究构成了1969年通过、并于1970年代生效的《城市更新法》（saneringslov）的部分基础。

该法案导致城市更新活动大幅增加，因此有必要阐明大型更新和重建项目带来的社会后果。自1972年秋季起，社会研究所受公共城市更新公司（Almennyttigt Saneringsselskab）鼓励，并由住房部（boligministeriet）根据《城市更新法》第48条资助，开展了一系列关于城市更新与重建问题的研究。

本系列研究的核心目标如下：

a) 阐明居民对各类更新、现代化及城市重建措施的态度，包括对整体更新与差异化更新的看法，以及他们对影响更新和现代化措施的意愿。其中一个思路是探讨居民期望的更新政策的类型与范围。

b) 阐明《城市更新法》及其管理机制对受影响居民的影响，包括公共财政对租金和替代住房的补贴效果，以及当局在更新事务中向居民提供的信息。此外，还旨在揭示待更新建筑中的居民从首次获悉更新信息到搬迁期间对更新过程的体验。

c) 阐明城市更新区的搬迁居民和留守居民的生活状况。更新与重建是对人们生活的重大干预，尤其是考虑到留守居民数量的增长，因此有必要研究居民在整个更新过程中的状况，以及搬迁带来的住房、经济和社会后果。

d) 阐明因老旧待更新住房被大规模拆除并随后新建住房而导致的城市更新区内居民的更替情况。研究旨在揭示三类人群的社会、经济及住房状况：从更新区迁出者、留在保留的老旧建筑中的居民，以及迁入新建住房的居民。

在以本研究为收尾的整个系列研究中，采用了多种数据收集方法：重复问卷调查、带录音的深度访谈、参与式观察，以及收集各类统计和文献资料。本研究的存档数据仅基于1976-1977年之交进行的问卷调查。

本研究的对象是哥本哈根Nørrebro区的“黑方块”（Den sorte Firkant）更新过程，该住宅区在1977年仍有约10000名居民。研究共采访了约600人，受访者可分为三类：迁入居民（Tilflyttere）——指在更新完成后迁入新建住房的人；迁出居民（Fraflyttere）——指从1973-1974年以来更新的五个街区迁出的人，这些人也曾参与系列研究中的首次调查（DDA-1372：1973年更新调查）；留守居民（Forhusbeboere）——指仍居住在1973-1974年以来更新的街区中的人，他们同样参与了上述首次调查。

迁入居民仅接受过一次采访，而迁出居民和留守居民则接受过两次采访。换言之，这是一项纵向研究（forløbsundersøgelse）的一部分，对一组居民进行了长期跟踪。总回复率为85%，在701个潜在采访对象中完成了597个采访。