Den europæiske fagbevægelse efter Anden Verdenskrig

Baggrunden for projektet er ønsket om at kunne bidrage til en empirisk funderet teoriudvikling på området faglige organisationer, specielt med henblik på at bidrage til en forklaring af de betydelige variationer i disses medlemstilslutning, struktur, omverdensrelationer, konfliktmønstre og strategi.

Projektets centrale formål er, med udgangspunkt i de betydelige konstaterede forskelligheder mellem fagbevægelsessystemerne i de europæiske lande, at afprøve en række af de centrale hypoteser om, hvilke forhold der har betydning for, hvordan fagbevægelsen formes. Der tænkes her på:

1. selve arbejdsmarkedssystemet (arbejdsgivernes forhandlingsevne

og -vilje, fagretslige regler osv.),

2. de organisatoriske forhold i selve virksomhederne, som de

faglige organisationer agerer i forhold til, og

3. de samfundspolitiske forholds betydning for den rolle,

fagforeningerne kan komme til at spille.

Disse forklaringer vil være af stor betydning i en tid, der er præget (a) af den tiltagende internationalisering og integration i internationale markeder (fx EF), hvor fagbevægelsen i stadig mindre grad kan forvente at bevare sine nationale særtræk, og (b) af den teknologiske udvikling på computer- og bioteknologiområdet, som vil stille ændrede krav til fagbevægelsens fleksibilitet og udviklingspotentialer (ændring af arbejdets indhold, af faggrænser, stigende funktionærandel i arbejdsstyrken osv.).

Projektet vil i særlig grad fokusere på samspillet mellem (1) arbejdsmarkedssystemet (overenskomster, Arbejdsret m.m.), (2) sociale og kulturelle faktorer (arbejdsstilling, køn, branche, region), og (3) de faglige organisationers centrale træk.

Endelig har projektet også et metodologisk formål: at bidrage til udviklingen af metoder for komparative studier gennem diskussioner af metoder for tilpasning af nationale datakilder samt selve gennemførelsen af komparative analyser.

De data, der fra de forskellige lande (Danmark, Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Vesttyskland, Irland, Italien, Holland, Norge, Sverige, Schweiz og Storbritannien) skal stilles til rådighed, falder inden for tre felter:

1. En kvalitativ fremstilling af fagbevægelsens udvikling i

efterkrigstiden.

2. En organisatorisk analyse af udviklingen i fire større

fagforbund eller hovedorganisationer.

3. En tidsserierække for en række centrale variable.

Det er en generel forudsætning, at alle disse datatyper dels fremkommer og dels kan revideres i en løbende interaktion mellem deltagerne fra de forskellige lande, idet man kun på denne måde kan sikre sig, at fx de forskellige statistikker i et rimeligt omfang afspejler det samme, og at de kvalitative fremstillinger indholdsmæssigt ligeledes i et rimeligt omfang befatter sig med samme typer af spørgsmål og data.

Med hensyn til tidsserierækken (som er den del af projektet, der arkiveres i DDA) over udviklingen i antallet af fagforeningsmedlemmer fordelt på forskellige baggrundsvariable, på typer af faglige organisationer samt også andre centrale indikatorer må det forventes, at der netop på dette felt vil være en betydelig uensartethed i, hvilke typer af data der vil foreligge i de forskellige lande. Da anvendelsen af disse tidsserier til statistiske analyse imidlertid forudsætter en rimelig grad af ensartethed, vil der være et betydeligt arbejde forbundet med at koordinere indsamlingen og den grundlæggende fortolkning af disse data, et arbejde, som i et vist omfang vil fortsætte langt ind i den fase, hvor den statistiske analyse af data foretages.

De indikatorer, der skal indsamles, er bl.a.:

- antallet af fagforbund og afdelinger (fagbevægelsens

centraliseringsgrad),

- antallet af kollektive overenskomster og disses dækningsgrad i

forhold til lønmodtagerne, graden af centralisering på dette

felt,

- antallet af arbejdspladsklubber og tillidsmænd,

- formaliserede relationer til politiske partier, fx økonomisk

støtte eller gensidig repræsentation i ledende organer,

- antallet af fhv. fagforeningsfolk i folketing og på

ministerposter,

- ydre støtte til fagforeningerne, fx offentlig støtte i form af

a-kassebidrag, efterløn, støtte til efteruddannelsesaktiviteter,

- omfanget af eksklusivaftaler (officielle, uofficielle),

- antallet af medarbejderrepræsentanter i

aktieselskabsbestyrelser,

- antallet af repræsentanter for fagbevægelsen i udvalg, råd og

kommissioner under det offentlige (permanente og ad hoc),

- antallet af sager i Arbejdsretten og deres udfald,

- strejkehyppighed,

- arbejdsløshed,

- inflation,

- lønudvikling for bestemte erhvervsgrupper,

- lønmodtagerbeskæftigelsens forskydning mellem brancher,

- udviklingen i kontingenter

本项目的研究背景为：旨在推动工会组织（trade union organization）领域的实证理论构建，尤其致力于解释该类组织在成员参与度、组织结构、外部关系、冲突模式与战略层面存在的显著差异。

本项目的核心目标为：以欧洲各国工会运动（trade union movement）体系间已观测到的显著差异为研究基础，对一系列核心假说进行验证，这些假说围绕影响工会运动形态形成的关键条件展开。此处的关键条件包括：
1. 劳动力市场体系（labor market system）本身（雇主的谈判能力与意愿、工会相关法律法规等）；
2. 工会组织所依托的企业内部组织环境；
3. 社会政治因素对工会（trade union）所能扮演的角色的影响。

上述理论解释在当前时代具有重要意义：当前时代的两大特征为(a) 国际市场的日益国际化与一体化（例如EF），在此背景下工会运动愈发难以维持自身的民族特色；(b) 计算机与生物技术领域的技术革新，该革新对工会运动的灵活性与发展潜力提出了全新要求（例如工作内容的变革、行业边界的模糊、白领劳动者占劳动力比例的上升等）。

本项目将重点关注三大要素之间的交互作用：(1) 劳动力市场体系（集体协议、劳动法律法规等）；(2) 社会与文化因素（工作岗位、性别、行业、区域）；(3) 工会组织的核心特征。

此外，本项目还兼具方法论层面的目标：通过讨论各国数据源的适配方法，并实际开展比较分析，为比较研究方法的发展提供助力。

本次项目将从以下13个国家收集并获取数据：丹麦、奥地利、比利时、芬兰、法国、西德、爱尔兰、意大利、荷兰、挪威、瑞典、瑞士、英国。所收集的数据分为三大类：
1. 战后工会运动发展的质性研究报告；
2. 四家大型工会或核心工会组织的发展情况的组织学分析；
3. 一系列核心变量的时间序列数据集。

所有此类数据类型均需满足一项通用前提：各参与国的研究人员需通过持续互动，一方面产出相关数据，另一方面对数据进行修订。唯有通过该方式，才能确保不同国家的统计数据在合理范围内具有一致性，同时质性研究报告在内容层面也能围绕同类问题与数据展开分析。

其中，时间序列数据集（为本项目归档于数据档案库DDA的部分）涵盖了工会会员数量随各类背景变量、工会组织类型及其他核心指标的变化情况。可以预见，各国在该类数据的具体形式上存在显著差异。然而，利用此类时间序列数据开展统计分析，需要数据具备合理程度的一致性，因此协调数据收集与基础解读工作将涉及大量任务，该工作在一定程度上会持续至数据统计分析阶段后期。

需收集的核心指标包括但不限于：
- 工会及分支机构的数量（反映工会运动的集中化程度）；
- 集体协议的数量及其覆盖工薪劳动者的比例、该领域的集中化程度；
- 工作场所俱乐部与劳资代表的数量；
- 与政党的正式关系（例如经济支持或双方在领导层中的相互代表）；
- 当选为议会议员及担任政府部长职务的工会成员数量；
- 工会获得的外部支持（例如以失业救济金、养老金、继续教育支持等形式提供的公共资助）；
- 排他性协议的规模（包括正式与非正式协议）；
- 上市公司董事会中的劳动者代表数量；
- 工会运动在公共机构常设委员会、临时委员会及咨询委员会中的代表数量；
- 劳动法院审理的案件数量及其判决结果；
- 罢工发生频率；
- 失业率；
- 通货膨胀率；
- 特定行业群体的薪资增长情况；
- 工薪劳动者就业在行业间的转移情况；
- 会费缴纳情况的变化。