Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening
收藏DataCite Commons2020-08-01 更新2024-07-03 收录
下载链接:
https://journals.aau.dk/index.php/td/article/view/4755
下载链接
链接失效反馈官方服务:
资源简介:
Inden for det seneste 10-15 år har ny viden om luftforureningen og dens sundhedsskadelige effekter skabt stor international opmærksomhed. Dette skyldes ikke mindst ny viden om små partikler (omtales som fine partikler eller PM2,5, dvs partikler med diameter under 2,5 μm) og deres særlige bidrag til de sundhedsskadelige effekter. Inden for de seneste år er der således afholdt talrige internationael konferencer vedrørende luftforureningens og især partiklers effekter. Som konsekvens af denne øgede viden er der både nationalt og internationalt (U.S.- EPA), EU-kommisionen, WHO) foretaget revision af grænseværdierne for partikler og øvrige luftforureningskomponenter. Herhjemme har man for at følge udviklingen og i forbindelse med indarbejdelsen af nye EU- grænseværdier nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og Energiministeriet. I gruppen sidder der repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser samt forskere inden for det miljømedicinske område. En vigtig del af gruppens arbejde er at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af de aktuelle luftforurenings-niveauer i Danmark samt at vurdere, hvad indførelse af de nye EU-grænseværdier vil betyde. Nedenfor sammenfattes kort gruppens arbejde med vurdering af komponenterne partikler og ozon, der umiddelbart må anses for at høre til de mest sundhedsskadelige komponenter i luften. En lang række data peger på disse to komponenter er særligt kritiske, men man må imidlertid gøre sig klart, at udsættelse af befolkningen altid vil bestå af luftens samlede indhold, der udgøres af en blanding af en lang række gasformige og partikelbundne komponenter, og at de effekter man ser i befolkningsundersøgelser, derfor vil være relateret til denne samlede udsættelse. De komponenter, der i undersøgelserne bedst kan relateres til effekterne, må således betragtes som de bedste indikatorer for forureningens sundhedsskadelige effekter.
近10至15年来,有关空气污染及其健康危害效应的最新研究成果引发了全球广泛关注。这其中尤为关键的是,学界对细颗粒物(fine particles,即PM2.5,指直径小于2.5微米的颗粒物)及其在空气污染健康危害中所起的特殊作用有了新的认知。近年来,围绕空气污染尤其是颗粒物的健康效应,全球已举办了多场国际学术会议。得益于这些认知的深化,各国及国际组织(美国环境保护署(U.S. Environmental Protection Agency, U.S. EPA)、欧盟委员会、世界卫生组织(World Health Organization, WHO))均已修订了颗粒物及其他空气污染物成分的限值标准。为跟进研究动态并参与制定新的欧盟污染物限值标准,丹麦卫生部与环境与能源部联合设立了跨部门工作组。该工作组吸纳了丹麦卫生局、丹麦环境署、丹麦环境调查局的代表,以及环境医学领域的科研人员。该工作组的一项核心工作是评估丹麦当前空气污染水平的健康影响,以及引入新的欧盟污染物限值标准将带来的实际效应。下文将简要概述工作组针对颗粒物与臭氧这两类公认的空气中健康危害最显著的污染物成分所开展的评估工作。大量研究数据表明,这两类污染物尤为关键,但需明确的是,人群实际暴露的是空气中所有成分的混合体——由多种气态与颗粒态污染物共同组成,因此人群流行病学研究中观察到的健康效应,均与这种综合暴露水平相关。因此,在研究中与健康效应关联度最高的污染物成分,可被视为评估空气污染健康危害的最佳指示指标。
提供机构:
Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University
创建时间:
2020-04-29



