Dødsulykker med vogntog i Norge

I forbindelse med projektet ”Udvidet ulykkesstatistik om dødsulykker” er Vejdirektoratet og politiet fra 2010 begyndt at foretage dybdeanalyser af alle dødsulykker i Danmark. I Norge begyndte Statens vegvesens ulykkesanalysegrupper (UAG) allerede i 2005 at foretage sådanne dybdestudier af alle dødsulykker. I 2005-2008 har UAG foretaget dybdestudier af 875 dødsulykker. UAG-materialet er nu så omfattende, at det giver mening at gennemføre temaanalyser af materialet. Statens vegvesen har derfor bedt Transportøkonomisk institutt (TØI) foretage en temaanalyse af 130 dødsulykker med vogntog fra 2005-2008. Formålet med projektet har været todelt. For det første at identificere risikofaktorer knyttet til vogntog, herunder vurdere hypoteser om mekanismer bag ulykkerne. For det andet at foretage en metodevurdering af rapporterne som grundlag for undersøgelse af specielle temaer og vurdere hvordan stadig større materiale kan give ny viden. Der er foretaget en litteraturgennemgang af 37 studier af vogntogsulykker. I disse studier er 87 forskellige risikofaktorer blevet identificeret. De 14 vigtigste risikofaktorer er udvalgt til analysen. Det er faktorer, som relaterer sig til vogntoget (fører og køretøj) og faktorer som vejmyndighederne har mulighed for at påvirke. Der er formuleret hypoteser for disse faktorer, og alle de 130 UAG-rapporter er blevet kodet med henblik på at kunne teste disse hypoteser. Vurderingen af rapporternes egnethed som forskningsmateriale er baseret på muligheden for at teste disse hypoteser samt en systematisk gennemlæsning af alle rapporterne. Analysen viser, at 91 af ulykkerne er mødeulykker, seks er krydsulykker, 15 er eneulykker, ni er ulykker i samme retning og ni er ulykker med bløde trafikanter. Vogntoget er bare udløsende part i omkring en tredjedel af ulykkerne. Mødeulykkerne udgør det største problem, men i over 80 % af tilfældene er det modparten, som er den ”skyldige” part. 15 af 77 ulykker, hvor modparten er kommet over i vogntogets kørespor, er sandsynligvis selvvalgt. I de 44 ulykker, hvor vogntoget er ”skyldig” part, er der identificeret 194 risikofaktorer. Høj hastighed, fejlhandlinger, uopmærksomhed og træthed er de vigtigste risikofaktorer knyttet til chaufføren. Fejl ved last, bremser og dæk samt blindzone er de vigtigste faktorer relateret til køretøjet, mens faste genstande og glat føre er de vigtigste faktorer relateret til vejen. UAG-rapporterne kan med visse forbehold anvendes som forskningsmaterialet. Materialet giver mere dokumenteret indsigt i hvilke faktorer, som bidrager til trafikulykkerne end den normale ulykkesstatistik. Hovedindvendingerne er, at det er en dyr form for dataindsamling, at data samles ind uden konkrete problemstillinger som skal belyses og endelig kan der stilles spørgsmål ved om materialet giver grundlag for generalisering. Mere standardisering af rapporterne, mere fuldstændig udfyldninger og systematisk kodning af alle rapporterne vil øge rapporternes brugbarhed.

为配合《致死道路事故扩展统计》（Udvidet ulykkesstatistik om dødsulykker）项目，丹麦道路管理局（Vejdirektoratet）与丹麦警方自2010年起，对丹麦境内所有致死道路事故开展深度分析。挪威公共道路管理局（Statens vegvesen）下属的事故分析小组（UAG）早在2005年就已启动针对全国所有致死道路事故的此类深度研究。2005至2008年间，UAG共完成875起致死道路事故的深度分析。目前UAG积累的事故数据集规模已足够庞大，对其开展专题分析具备实际价值。因此挪威公共道路管理局委托运输经济研究所（TØI），对2005至2008年间发生的130起涉及重型货运卡车（vogntog）的致死事故开展专题分析。本项目目标分为两个部分：其一，识别与重型货运卡车相关的风险因素，包括评估事故发生机制相关的各类假设；其二，针对事故报告开展方法学评估，以此作为特定专题研究的基础，并评估如何利用规模持续扩大的数据集获取新的研究结论。研究团队已针对37项重型货运卡车事故相关研究开展文献综述，上述研究共识别出87项不同的风险因素。研究从中筛选出14项核心风险因素用于本次分析，这些因素涵盖与重型货运卡车（驾驶员与车辆）相关的因素，以及道路管理部门能够施加影响的因素。研究团队针对上述14项核心因素提出了相关假设，并对全部130份UAG事故报告进行编码，以验证这些假设。针对事故报告作为研究素材的适用性评估，基于验证上述假设的可行性，以及对所有报告开展的系统性审阅结果。分析结果显示，91起事故为会车事故（mødeulykker），6起为交叉碰撞事故（krydsulykker），15起为单车事故（eneulykker），9起为同向行驶事故，另有9起为弱势道路使用者碰撞事故（ulykker med bløde trafikanter）。重型货运卡车仅为约三分之一事故的触发责任方。会车事故占比最高，但在超80%的此类事故中，对方车辆才是"全责"方。在77起对方车辆闯入重型货运卡车行车道的事故中，有15起大概率为对方车辆主动变道引发。在重型货运卡车为"全责"方的44起事故中，共识别出194项风险因素。与驾驶员相关的核心风险因素包括：过高车速、操作失误、注意力不集中以及疲劳驾驶。与车辆相关的核心风险因素包括：载货不当、制动系统故障、轮胎故障以及视野盲区；而与道路相关的核心风险因素则包括：固定障碍物及路面湿滑。UAG事故报告在满足特定前提条件下，可作为研究素材使用。相较于常规道路事故统计数据，该数据集能够提供更具实证依据的事故诱因洞察。主要质疑点包括：该数据收集方式成本高昂；数据收集未针对特定研究问题开展；以及该数据集是否具备推广至其他场景的适用性尚存争议。若能进一步规范报告格式、完善报告填写内容，并对所有报告开展系统性编码，将大幅提升事故报告的使用价值。