Det Nationale Skizofreniprojekt (DNS), 2-års follow up, 1999-2001

Det Nationale Skizofreni Projekt er en prospektiv, komparativ multicenterundersøgelse af mennesker, der for første gang får diagnosticeret psykose af skizofren natur. Støttende psykodynamisk psykoterapi i tilgift til standardbehandling sammenlignes med standardbehandling.

Der blev foretaget follow-up over fem år. Denne undersøgelse fra 1999 udgør projektets follow-up efter 2 år.

Baggrunden for projektet var, at skizofreni er en meget omkostningskrævende sygdom for samfundet. I Danmark omfatter gruppen af skizofrene ca. 20.000 personer - nogle tusinde mere, hvis man indbefatter lidelser, der knytter sig til det skizofrene spektrum. Skizofreni er hyppigt en invaliderende lidelse, idet 50% af patienterne kun vil kunne klare sig med periodevise interventioner og/eller omfattende behandling. 20% af patienterne vil remittere med varierende intensitet af subjektivt oplevede grundsymptomer. De resterende 30% vil have langvarige dysfunktioner med sociale følger. Det er derfor vigtigt, ikke blot sundhedsmæssigt, men også økonomisk, at sætte ind overfor lidelsens sociale og psykiske konsekvenser.

Der er bred enighed om, at tidlig intervention muliggør en bedre prognose. men endnu haves ikke tilstrækkelig viden til at fastlægge, hvorledes de farmakologiske, psykoterapeutiske og socialpsykiatriske behandlingsindsatser skal udøves og koordineres for at give den skizofrene person den bedst mulige prognose og menneskelige støtte i dagligdagen. Det er sandsynligt, at de forskellige interventioner må afpasses individuelt, og bl.a. psykoterapeutiske teknikker må modificeres for at give bedst muligt udbytte. Endnu er forskning i behandlingsindsatsen ved tidlig intervention relativ ny, og der forestår et stort udviklingsarbejde med videnskabeligt at fastlægge: hvilke behandlingsteknikker, anvendt på hvilket tidspunkt i forløbet af psykosen samt hvilke kombinationer af behandlinger, der er mest effektive overfor gruppen af skizofrene psykoser.

Flere danske psykiatriske afdelinger, hvor tidlig intervention overfor skizofrene prioriteres, fandt det hensigtsmæssigt at deltage i en større undersøgelse.

En undersøgelse, hvor flere afdelinger er involveret, har flere fordele:

- tilstrækkeligt mange patienter kan inddrages til at forskellige patienttyper, eller behandlingsforløb kan sammenlignes

- flere interventionsmetoder kan tages i anvendelse, såvel med henblik på udvikling som med henblik på sammenligning

- vidensudvikling og implementering heraf i forbindelse med projektet vil medvirke til at forbedre behandlingskvaliteten på en række danske psykiatriske afdelinger

- manualiserede interventionsmetoder vil blive indøvet og evalueret landet over, således at disse kan udvikles til et kvalitativt acceptabelt niveau

Et nationalt koordineret interventionsprojekt vil kunne drage fordel af regionalt organiserede bestræbelser i Sverige og Norge samt kunne drage nytte af resultaterne fra det finske nationale skizofreniprojekt, der efter 10år har fundet sin afslutning. Projektet vil tillige trække på tidligere indvundne erfaringer fra pilotprojektet "Nordic investigation of Psychotherapy of Schizophrenia in a Catchment Area".

Formålet med undersøgelsen var:

1) At undersøge videnskabeligt:

a) hvor i behandlingssystemet personer med førstegangspsykose af skizofren type henvender sig

b) hvilke karakteristika patienter med denne type førstegangspsykose har

c) hvorledes forskellige behandlingsindsatser eventuelt fører til forskellige behandlingsresultater

2) At udvikle og sikre kvaliteten af undersøgelses- og behandlingsformer, som kan tilbydes gruppen af unge skizofrene, og som er mest hensigtsmæssige for at sikre en integreret behandlingsstrategi. Hertil henregnes udviklingen af samarbejdet med sundhedsvæsenets primærsektor samt udviklingen og integrationen af de mange behandlingselementer, der indgår i "treatment as usual"

3) At skabe et netværk af de psykiatriske afdelinger (inkl. distriktsafdelinger og centre), der satser på en systematisk, tidlig indsats over for gruppen af skizofrene

国家精神分裂症研究项目（National Skizofreni Projekt）是一项前瞻性对照多中心研究，入组首次确诊为精神分裂症型精神病的受试者。本研究对照了「标准治疗联合支持性心理动力学心理治疗」与单纯标准治疗的临床疗效差异。

本研究总随访周期为5年，本次1999年开展的调研为该项目的2年随访结果。

本项目的研究背景为：精神分裂症是一类社会医疗成本极高的疾病。在丹麦，单纯精神分裂症患者群体约有2万人；若纳入精神分裂症谱系相关障碍患者，人数将增加数千人。精神分裂症常为致残性疾病：50%的患者仅能通过间歇性干预及/或综合治疗维持基本生活能力；20%的患者症状会缓解，但主观感知的核心症状残留程度各不相同；剩余30%的患者将出现长期功能障碍，并伴随一系列社会层面的不良后果。因此，针对该疾病的社会与心理影响开展干预，不仅具有临床健康层面的重要意义，同时也具备显著的经济价值。

目前学界已达成广泛共识：早期干预可改善患者预后，但当前仍缺乏足够证据明确，应如何开展、协调药物治疗、心理治疗与社会精神病学干预，才能为精神分裂症患者提供最优预后，并在日常生活中为其提供人性化支持。可以预见，各类干预手段需进行个体化调整，其中心理治疗技术也需优化，以实现最大获益。目前针对早期干预的治疗手段研究仍属新兴领域，仍有大量科研工作亟待开展：需通过科学研究明确，针对精神分裂症性精神病群体，应采用何种治疗技术、在精神病发作进程的哪个阶段应用，以及何种治疗组合方案最为有效。

丹麦多家将精神分裂症早期干预作为优先工作的精神科科室，均认为参与这项大型研究十分必要。

多中心参与的研究具备多项显著优势：
- 可入组足够数量的受试者，以实现不同患者亚群或治疗疗程的对照比较
- 可同时开展多种干预手段的研究，既用于方案开发，也用于方案间的对照评估
- 通过本项目的科研成果转化与落地应用，可助力提升丹麦多家精神科科室的临床治疗质量
- 本项目将在全国范围内推广标准化干预手段并开展系统评估，推动其逐步达到临床可接受的高质量标准

这项全国性协调的干预研究项目，可借鉴瑞典与挪威的区域性组织实践经验，同时可参考已完成10年随访的芬兰国家精神分裂症研究项目的研究成果。此外，本项目还将汲取「北欧社区精神分裂症心理治疗调研（Nordic investigation of Psychotherapy of Schizophrenia in a Catchment Area）」试点项目的既往实践经验。

本研究的核心目标如下：
1）开展科学化系统调研：
a）首次确诊精神分裂症型精神病的受试者在医疗体系中的就诊路径
b）此类首发精神病患者的临床特征
c）不同治疗干预手段对患者治疗结局的影响差异
2）开发并优化可面向青年精神分裂症患者的调研与治疗方案的质量标准，以确保整合式治疗策略的可行性。相关工作包括：推进与医疗体系基层科室的协作开发，以及对「常规治疗」所涵盖的各类治疗要素进行开发与整合。
3）搭建精神科科室（含社区分区科室与诊疗中心）协作网络，这些科室均将针对精神分裂症群体开展系统性早期干预作为核心工作。