Ungdomsundersøgelsen, 1988

Nærværende undersøgelse er en fortsættelse og videreudvikling af undersøgelsen ''Socialisering og politisk deltagelse i ungdomsårene'' (DDA-0234) fra 1979. Det gælder for begge undersøgelser, at hele det praktiske arbejde i forbindelse med indsamlingen af interviewene er foretaget af Socialforskningsinstituttet. De to undersøgelser minder i øvrigt meget om hinanden, idet en stor del af spørgeskemaet fra 1988 er magen til skemaet fra 1979.

Formålet med undersøgelserne er at beskrive og analysere den inddragelse i det politiske liv, der foregår i ungdomsårene gennem politisk socialisering, deltagelse og rekruttering. Undersøgelserne er foretaget ud fra den grundopfattelse, at det er i ungdomsårene, den grundlæggende sociale stratificering finder sted, og at det i forlængelse heraf også er i denne periode, at den politiske holdningsdannelse og den politiske deltagelse grundlægges. Spørgsmålet om holdningsdannelsen og deltagelsen i ungdomsårene aktualiseres af, at der inden for de sidste år er sket en afgørende ændring af de participationskanaler, der tages i brug af befolkningen. De traditionelle participationskanaler som politiske partier og interesseorganisationer er blevet suppleret med nye i form af ''græsrodsbevægelser''.

Disse participationsmuligheder udnyttes i høj grad netop af unge mennesker. Undersøgelserne tager udgangspunkt i de deltagende individer - ikke i de omtalte organisationsformer.

Undersøgelserne belyser de unges interesse for, viden og information om politik generelt og omfatter desuden oplysninger om partimedlemskab herunder tillidsposter og aktiviteter i et politisk parti. Tilsvarende på interesseorganisationsplanet er de unges medlemskab, tillidsposter og aktiviteter i faglige organisationer (fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer) berørt. Endelig er deltagelse i en række foreninger og bevægelser medtaget. Det drejer sig om foreninger og bevægelser, der tager udgangspunkt i følgende områder:

1) boligen

2) EF-spørgsmål

3) ligestilling mellem kønnene

4) energispørgsmål

5) internationale, mellemfolkelige spørgsmål

6) arbejdsløshedsspørgsmål

7) social- og sundhedspolitiske spørgsmål

8) forbrugergrupper

9) miljøproblemer eller trafikforhold

10) børn og unge.
Desuden er de unges fysiske og psykiske helbredstilstand kort beskrevet og endelig behandles forhold som samlevers beskæftigelse, uddannelse og politiske interesse, arbejdsdelingen i hjemmet og forældrenes beskæftigelse, uddannelse og politiske interesse

本研究为1979年开展的《青年时期的社会化与政治参与》（DDA-0234）研究的延续与拓展。两项研究的访谈收集全部实务工作均由社会研究所（Socialforskningsinstituttet）完成。此外，两项研究高度相似，1988年版问卷的大部分内容与1979年版问卷基本一致。

本系列研究旨在通过政治社会化、参与及吸纳路径，描述并分析青年时期个体融入政治生活的过程。本系列研究基于核心预设展开：青年时期是社会分层形成的关键阶段，由此延伸，该时期同样是政治态度塑造与政治参与行为奠基的重要阶段。近年来民众所使用的参与渠道发生了根本性变革，这也使得青年时期的态度塑造与参与行为这一议题重新获得关注。传统政治参与渠道如政党与利益组织之外，现已新增以"草根运动"为代表的新型参与路径。

这些参与渠道正被青年群体广泛利用。本系列研究以受访个体为研究对象，而非前述各类组织形式。

研究聚焦青年群体对整体政治领域的兴趣、认知与信息掌握情况，同时涵盖政党成员相关信息，包括党内信任记录与活动参与情况。在利益组织维度，研究同样涉及青年群体在行业组织（工会或雇主组织）中的成员身份、信任状态与活动参与情况。此外，研究还纳入了青年参与各类社团与运动的情况，相关社团及运动涵盖以下领域：
1) 住房议题
2) 欧盟相关议题
3) 性别平等议题
4) 能源议题
5) 国际及跨文化议题
6) 失业议题
7) 社会与卫生政策议题
8) 消费者群体
9) 环境问题或交通状况
10) 儿童与青年议题。

此外，研究还简要描述了青年群体的生理与心理健康状况，最终还涵盖了受访者的就业、教育与政治兴趣，家庭内部的劳动分工，以及父母的就业、教育与政治兴趣相关议题。