Unge andengenerationsindvandrere, 1988

Formålet med undersøgelsen er at belyse, i hvilken udstrækning 18-25 årige unge med indvandrerbaggrund i Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien er integreret i det danske samfund. Dette belyses bl.a. i forhold til levevilkår som uddannelse, arbejde, bolig, familiedannelse, fritid og sociale kontakter. Blandt de unge indvandrere belyses også forskelle mellem nationaliteterne og de to køn. Herudover vil man i undersøgelsens kvalitative del søge at belyse de strategier, børn og unge i indvandrerfamilier i Danmark benytter for at etablere en identitet, og hvordan de tackler de modsætninger, der eksisterer mellem deres eget og det danske familie- og samfundsmønster. Undersøgelsens kvalitative del gennemføres ved besøgsinterview med 350 unge i alderen 20-24 år fra hver af de tre nævnte indvandrernationaliteter. De unge såkaldte andengenerationsindvandrere skal have boet i Danmark i mindst 10 år. I undersøgelsens kvalitative del gennemføres dyberegående interview med et mindre antal (ca. 20) af disse unge.

Spørgeskemaerne, der anvendes i undersøgelsens kvantitative del, indeholder spørgsmål vedr. følgende forhold:

1. Interviewpersonens (respondentens) køn, alder og

statsborgerskab.

2. Køn, alder og statsborgerskab på alle i respondentens husstand

Ægtefælle/samlevers stilling.

3. Hjemland:

Nation, bymæssighed og hjemsprog. Skolegang, ferier og andre

længere ophold i hjemland. Familie i hjemland. Ønsker om

tilbagevenden. Følelse af tilknytning til hjemland. Årsag til

bibeholdelse af hjemlands statsborgerskab eller til skift til

dansk statsborgerskab.

4. Den første tid i Danmark:

Ankomsttidspunkt. Oplevelse af den første tid som belastende

eller spændende.

5. Boligforhold:

Antal værelser, ejerform og boligform (sammen med andre eller

selvstændig bolig, værelse på kollegium m.v.). Tilfredshed med

bolig. Ønsker m.h.t. bolig, boligform og indvandrertæthed i

boligkvarteret.

6. Skolegang i Danmark:

Børnehave og børnehaveklasse. Modtageklasse. Forsømmelser.

Klassekammeraternes nationalitet og alder. Ubehagelige

oplevelser i skoletiden, som fx sprogvanskeligheder og

drilleri. Skoleuddannelse.

7. Erhvervsuddannelse:

Art. Årsag til eventuel ophør med erhvervsuddannelse. Planer

om (videre) uddannelse.

8. Erhverv:

Stilling i hovedbeskæftigelse og virksomhedens art. Omfanget

af timer om ugen. Arbejdstidens placering i døgnet og ugen.

Bibeskæftigelse og dens omfang. Antal arbejdsløshedsperioder

de sidste fem år og deres samlede længde. Ønsker om mere

lønnet arbejde.

9. Ægteskab/forlovelse:

Forlovelse, ægteskab/faktisk samliv. Ægtefælles/forlovedes

nationalitet og bopæl før ægteskabets indgåelse. På hvilken

måde valget af ægtefælle/forlovede foregik (arrangeret af

forældre eller valgt af respondenten på egen hånd).

Respondentens og ægtefælles deling af det daglige arbejde i

hjemmet. Ægteskabelig ''lykke'' og eventuelle vanskeligheder i

ægteskabet.

10. Børn:

Antal, alder og køn. Yngste barns pasning. Planer for børns

liv og fremtid (skal de have modersmålsundervisning, gå i

koranskole, have en uddannelse og selv bestemme, hvem de vil

giftes med).

11. Forældre:

Respondentens angivelse af deres skoleuddannelse, uddannelse

efter skolen samt om de var rige eller fattige i deres

hjemland. Deres kundskaber i andre sprog end modersmålet ved

ankomsten til Danmark. Respondentens vurdering af deres

holdning til hans/hendes skolegang, uddannelse og bopæl.

Eventuelle konflikter med forældrene.

12. Opvækst:

Hvilke aktiviteter respondenten måtte være med til i skole og

fritid (gymnastik, lejrskole, fest, biograf, diskotek m.v.).

Om respondenten måtte lege med danske børn og have dem med

hjem. Om respondenten måtte have dansk tøj på i skolen m.v.

13. Religion:

Art og hvilke religiøse aktiviteter respondenten udfører.

Koranskole. Respondentens vurdering af religionens betydning

for ham/hende.

14. Modersmålsundervisning:

Deltagelse i denne undervisning og respondentens vurdering af

modersmålsundervisningens betydning.

15. Sprog:

Respondentens vurdering af sine færdigheder i sit hjemlands

officielle sprog og i det danske sprog. Hvordan respondenten

først og fremmest har lært dansk og situationer, hvor det

danske sprog eventuelt volder problemer. Hvilket sprog

respondenten taler med forældre, søskende, eventuel ægtefælle

og børn.

16. To kulturer/identitet:

I hvilket land respondenten føler sig mest hjemme.

Respondentens følelse af mest at tilhøre dansk kultur eller si

hjemlands. Om det har været og er svært at leve med to

kulturer. Om respondenten tror, at danskere opfatter ham/hende

som fremmed, og om respondenten selv føler sig anderledes

(udseende, navn, levevis). Respondentens vurdering af positive

og negative sider ved den danske kultur.

17. Fritid:

Avislæsning, TV, sport og motion, gæster i hjemmet, besøg hos

andre, medlemskab af klub for indvandrere. Hvad respondenten

bruger det meste af sin fritid til.

18. Familie uden for husstand:

Arten af kontakt og hyppighed.

19. Naboer:

Arten af kontakt med danske naboer og eventuelle ønsker om

mere kontakt med og flere danske naboer. Arten af kontakt med

indvandrer-naboer og eventuelle ønsker om mere kontakt med og

flere indvandrer-naboer.

20. Venner:

Kontakt med danske venner og eventuelle ønsker om flere danske

venner. Kontakt med indvandrer-venner og eventuelle ønsker om

flere indvandrer-venner.

21. Diskrimination:

Om respondenten selv i de sidste tre år har oplevet

diskriminerende episoder, som fx er blevet afskediget pga.

nationalitet, er blevet behandlet dårligere i en butik end

danskere, har været udsat for tilråb, skubberi eller overfald

på gaden. Om respondenten mener, at danskerne er blevet mere

eller mindre ubehagelige over for respondenten de sidste tre

år.

22. Indkomstforhold:

Indkomstkilder. Respondentens egen brutto- og nettoindkomst i

1987. Hvor mange, der har bidraget til familiens indkomst i

1987, og familiens samlede brutto- og nettoindkomst i 1987.

23. Interviewers vurdering:

Af respondentens danskkundskaber, om fremmedartet udseende

(hår, øjne, hudfarve), og om fremmedartet påklædning (tøj,

sko, smykker). Andres tilstedeværelse og indblanding i

interviewet.

Undersøgelsen er gentaget i 1999, se DDA-4956: Unge andengenerationsindvandrere, 1999