Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler

Der er sket en markant reduktion i antallet af omkomne på de danske veje i de senere år. Dog er antallet af tilskadekomne, der modtager behandling i Sundhedsvæsenet i forbindelse med trafikulykker kun faldet lidt. Derimod er antallet af ulykker registreret i de offentlige statistikker faldet voldsomt, hvorfor mørketallet er steget til ca. 91%. Da sortpletarbejdet, der er en hovedhjørnesten i trafiksikkerhedsarbejdet, baseres på de officielle statistikker, er det baseret på et usikkert grundlag. Artiklen tager udgangspunkt i GPS-data fra biler i det nyligt afsluttede ITS Platformsprojekt og undersøger, om koncentrationer af kraftige decelerationer og de afledte herfra, ryk, indsamlet fra kørende biler, kan anvendes som en supplerende metode til at udpege sorte pletter. Ideen baseres på den svenske konfliktstudieteknik, hvorfra der kan dokumenteres en sammenhæng mellem antallet af konflikter (nær-ulykker) og faktiske rapporterede ulykker. Denne undersøgelse baserer sig på data fra 380 biler i tre måneder, hvilket svarer til ca. 1,9 mio. km. Den antyder, at koncentrationer af store decelerationer genfindes, hvor der er store trafikmængder, men ikke nødvendigvis, hvor der kan konstateres problemer med vejnettets indretning og omgivelser. Den indikerer, at koncentrationer af store ryk kan genfindes, hvor vejnettet er uhensigtsmæssigt indrettet og/eller hvor der tidligere er konstateret ulykker. Et litteraturstudie antyder ligeledes, at ryk giver en bedre indikation på nær-ulykker end decelerationer. Til gengæld kan det konstateres, at ryk optræder koncentreret i forbindelse med ujævnheder på vejnettet, hvorfor registreringer i disse lokaliteter skal fjernes, for at ryk kan være en troværdig indikator. Endvidere konstateres det, at antallet af registrerede decelerationer/ryk i det anvendte datasæt er for lavt til at det endelig kan afklares, om sorte pletter kan identificeres ved hjælp af ryk.