Betydningen af VO2max versus fysisk aktivitet blandt maratonløbere og raske kontroller på celleniveau, 2012

Fysisk aktivitet forebygger type 2 diabetes, kardiovaskulær sygdom, tarmkræft, brystkræft samt udvikling af demens og måske depression. Indenfor de sidste få år er man blevet opmærksom på, at der endvidere måske er en kausal sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitiv funktion. Det er påvist, at maratonløbere har en højere intelligens end gennemsnittet. Spørgsmålet er naturligvis om det er de kloge, der vælger at løbe, eller om løberne bliver kloge, fordi de løber. Svenske studier indikerer, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem kondition og intelligens. For nylig er det påvist, at regelmæssig fysisk aktivitet i tre måneder fører til en øgning af hippocampusvolumen samt forbedret korttidshukommelse, en effekt der kan være medieret via vækstfaktoren "brain-derived neurotrophic factor" (BDNF). I upublicerede data er der fundet, at fysisk inaktivitet svækker evnen til at opretholde fokusering og koncentration hos unge mænd. Det er således sandsynligt, at fysisk aktivitet påvirker den kognitive funktion, men det der ikke viders er om det f.eks. er træningsmængde, fitnessniveau, lokale forhold i musklerne (stofskiftekondition) eller laktattærskel, der er af betydning.