Eurobarometer 42, november-december 1994

Undersøgelserne i Eurobarometer serien er bygget op omkring en lang række replicerede spørgsmål til belysning af bl.a. følgende forhold: #- respondentens tilfredshed med samfundet og demokratiets funktion samt opfattelse af hvilke mål, der bør afstikkes og forfølges for en gunstig samfundsudvikling, #- respondentens holdning til nationens medlemskab af EU samt udviklingen henimod et forenet Europa, #- den generelle holdning til Europaparlamentet, opfattelsen af mulige/ønskværdige mål for Europaparlamentet og tilfredsheden med (omfanget af) mediernes oplysninger om Europaparlamentet, #- respondentens politiske og religiøse holdninger/præferencer. #I baggrundsvariablene indgår endvidere en række standard demografiske oplysninger. # #Eurobarometer 42 beskæftiger sig herudover mere eller mindre detaljeret med bl.a. følgende emner: # #- forventninger til 1995 (vedrørende landets økonomiske situation, familiens økonomiske situation, beskæftigelsessituationen i landet, respondentens jobsituation); #- hvor ofte respondenten ser nyheder på TV, læser nyhedsstoffet i aviserne og/eller lytter til nyhederne på radioen; #- om respondenten er stolt af sin nationalitet; grunde til en sådan stolthed; om og hvordan respondentens nationalitet er forskellig fra andre lande i Europa; holdning til en række påstande om national stolthed; #- hvilke af følgende er tættest på/længst fra respondentens personlige politiske anskuelse: religiøs overbevisning; liberalisme; kommunisme; socialisme; socialt demokrati; konservatisme; verdslighed, sækularisering; økologisk overbevisning; #- interesse for politik generelt og for Europapolitik; #- national identitet og følelse af at være europæer; #- vurdering af udviklingen af den europæiske enhed; #- holdning til den Europæiske Union; om en union er til fordel eller til ulempe for respondentens land; #- om beslutninger på forskellige områder skal tages af EU-landene i fællesskab eller af de enkelte lande (sikkerhed og forsvar, miljøbeskyttelse, valuta, samarbejde med tredjeverdenslande, sundhed og socialt velfærd, uddannelse, grundlæggende regler for massemedierne, videnskabelig og teknologisk forskning, momssatser, udenrigspolitik over for ikke EU-lande, medarbejderindflydelse i bestyrelser, erhvervspolitik, kulturpolitik, indvandrerpolitik, regler for opnåelse af politisk asyl, arbejderes sundhed og sikkerhed, arbejdsløshedsbekæmpelse, kampen mod narkotika); #- holdning til dannelsen for den europæisk union af en regering, som er ansvarlig over for Europaparlamentet; #- kendskab til en række EU-institutioner (Europaparlamentet, Europa Kommissionen, Ministerrådet, Europadomstolen, det Indre Marked og Maastricht-traktaten); #- respondentens holdning til EU''s Indre Marked; om det Indre Marked er en fordel eller en ulempe for respondentens land; #- holdning til at en række lande bliver medlem af EU i nær fremtid (Østrig, Sverige, Finland, Norge, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Slovenien); #- kendskab til hvilke lande, der har haft en folkeafstemning om medlemskab af EU; resultatet af disse folkeafstemninger; #- holdning til en række påstande om familieforhold og kønsroller i familien; #- om det at indtage en række fødevarer forøger risikoen for at få kræft, nedsætter risikoen eller ikke har nogen effekt (rødt kød; fjerkræ; fisk; frisk frugt; grønne grøntsager; salt; franskbrød; rugbrød, fuldkornsbrød; produkter med et højt fiberindhold; mejeriprodukter; æg; drikkevarer med alkohol; sukker); #- vigtigheden af Gud i respondentens liv; #- hvordan respondenten forestiller sig Europa i år 2010; om følgende ting vil være en realitet (at lande som Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet vil være blevet medlemmer af EU; at respondentens børn regelmæssigt vil bruge kontanter og checks i en fælles europæisk valuta; at respondenten og dennes børn vil studere, arbejde og bo i et hvilket som helst EU-land akkurat som i dag; at EU-landene i fællesskab vil bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet; at EU vil handle i fællesskab angående militær og forsvarspolitik, hovedprincipperne i økonomisk politik og hovedprincipperne i social- og beskæftigelsespolitik); #- vurdering af en række forslag (en europæisk monetær union med en fælles valuta, som i 1999 skal erstatte de enkelte medlemslandes valuta; en sådan union med en europæisk centralbank, som fører en politik med henblik på monetær stabilitet og bekæmpelse af inflation; fælles udenrigspolitik over for lande uden for EU; fælles forsvarspolitik; formanden for og medlemmerne af Kommissionen bør trække sig tilbage, hvis de ikke har opbakning fra et flertal i Europaparlamentet; i sager om EU-lovgivning, skatter og udgifter skal Europaparlamentet have de samme rettigheder som Ministerrådet; enhver borger i et EU-land, som bor i et andet EU-land, skal have ret til at stemme og at opstille som kandidat ved lokale valg og ved valg til Europaparlamentet; EU skal have en europæisk regering, som er ansvarlig over for Europaparlamentet og Ministerrådet; EU skal kun være ansvarlig for sager, som ikke kan varetages effektivt af nationale, regionale eller lokale regeringer); #- stemmeafgivelse ved Europaparlamentsvalget i juni 1994; #- om Europaparlamentet har mere magt nu, efter at Maastricht-traktaten trådte i kraft pr. 1. november 1993; #- kendskab til hvornår Europa Kommissionens mandat slutter og en ny Kommission tager over; om respondenten ved, hvem der har været formand for Kommissionen i de seneste år; vurdering af Jacques Delors som formand for Kommissionen; kendskab til den nye formand Jacques Santer; #- (stillet i Danmark, Italien, Irland og Portugal): hvilket EU-land respondenten føler sig mest knyttet til; hvilke(t) land(e) kan man stole mest på politisk, er mere EU-venligt end andre, er mere effektivt økonomisk end andre, er mest troværdigt i forretningsanliggender; #- vurdering af hvilke EU-lande der er parat til at intensivere udviklingen af en fælles europæisk politik på vigtige områder og hvilke lande der ikke er (ideen om et Europa i ''to hastigheder''); holdning til denne udvikling; #- (stillet i Danmark, Tyskland, Italien, Spanien, Frankrig, Irland, Portugal og Storbritannien): om respondenten har fulgt med i den politiske udvikling i Italien i det sidste år; vurdering af den nuværende politiske og økonomiske situation i Italien; #- kendskab til ECHO - the European Community Humanitarian Office; om ECHO burde oplyse mere om dets hjælpeprogrammer; #- kendskab til UNICEF, UNHCR, USAID og WFP; #- kendskab til at EU yder humanitær hjælp til lande uden for EU; kendskab til hjælpen til Rwanda og det tidligere Jugoslavien; om EU bør øge sin humanitære hjælp; #- om EU eller USA yder flest penge til humanitær hjælp til lande uden for EU; #- den mest effektive måde for EU-landene at yde humanitær hjælp på: hvert enkelt lands regering; EU-landene i fællesskab; FN og dets organisationer; ikke-statslige humanitære organisationer; #- hvor stor en rolle Europaparlamentet spiller i EU i dag; om respondenten ville foretrække, at det spillede en endnu større rolle; om Parlamentet har tilstrækkelig kontrol med Kommissionen, Ministerrådet og de embedsmænd, der arbejder i disse institutioner; #- grad af tillid til at de beslutninger, der træffes af EU, vil være til gavn for respondentens land; #- om respondenten har tillid til, at de følgende sørger for, at EU-beslutningerne er til gavn for mennesker som respondenten: Europa Kommissionen, regeringen i respondentens land, Europaparlamentet, parlamentet i respondentens land, Ministerrådet; #- om Europaparlamentet beskytter respondentens interesser; hvilke områder Europaparlamentet og den nationale regering bør være specielt opmærksom på; #- om den europæiske union får respondenten til at føle håb eller frygt; #- holdning til fire beskrivelser af, hvordan Europa kunne være organiseret i fremtiden: hvert land beholder dets suverænitet og bekymrer sig kun om egne sager; landene arbejder sommetider sammen, men afgiver ikke suverænitet og skal aldrig underordne sig flertalsafgørelser; landene arbejder regelmæssigt sammen på bestemte områder inden for fælles organisationer, til hvilke de overfører en del af deres suverænitet, dvs. at de skal underordne sig flertalsafgørelser i disse fælles organisationer; landene overgiver hele deres suverænitet til en enkelt fælles europæisk stat; #- holdning til indvandrere og asylsøgere; om respondenten finder tilstedeværelsen af mennesker af en anden nationalitet, race eller religion forstyrrende i hverdagen