Europaparlamentsvalget 1979: Massemediernes rolle

Denne undersøgelse er en del af et større projekt, der geografisk dækker EF-landene og analytisk drejer sig om 3 niveauer af den politiske kommunikations-proces. I dette projekt undersøgtes for det første, som proces-inputs, politiske partiers og massemediers aktiviteter. For begge organisationstypers vedkommende var det væsentligste forskningsværktøj en række interviews med nøglepersoner i organisationerne. I disse interviews anvendtes dels et standardiseret interview-skema, dels udspurgtes der mere frit om de politiske beslutninger, der var taget i organisationerne i forbindelse med de europæiske valg.

For det andet blev udsendelser vedr. det Europæiske Fællesskab (udsendelser fra de sidste fire måneder før valget) registreret og kodet.

For det tredje undersøgtes vælgernes reaktioner på valgkampen. Disse reaktioner blev undersøgt på to måder: Dels blev der i en række lande gennemført nationale før- og efter-valgundersøgelser, hvis formål var at undersøge valgkampens lokale betydning. Dels lavede man en spørgeskemaundersøgelse, som skulle blive et komparativt forskningsinstrument (=den nærværende spørgeskemaundersøgelse).

Undersøgelsen blev udformet med henblik på forklaring af flg. seks hovedspørgsmål:

1) I hvilken udstrækning var vælgerne interesserede og involverede i valgene? Fulgte vælgerne valgkampen? Opstod der for vælgerne valgtemaer?

2) Gennem hvilke kanaler modtog vælgerne information?

3) Hvordan vurderede vælgerne mediernes dækning af valgkampen?

4) Skabte valget et egentligt valgtema? Var valgets emner ens hen over det Europæiske Fællesskab eller var de specifikke for de enkelte nationale valgkampe?

5) Hvordan stemte folk? Hvilke faktorer havde indflydelse på stemmebeslutningerne? Blev vælgernes beslutninger truffet på et europæisk eller på et nationalt grundlag?

6) Hvad var forholdet mellem vælgernes svar på Europaparlamentsvalget og deres holdninger til de Europæiske Fællesskaber? Hvordan dan vurderedes Europaparlamentet