Nelly Sachs brevregister

Nelly Sachs (1891-1970), som i 1966 modtog Nobelprisen for litteratur, er tysk-jødisk lyriker. Hendes værk, der består af digte og lyriske dramaer, bærer præg af forfølgelses- og eksilsituationen, af Bibelens sprog og billeder og af den fremmedartede senjødiske mystik. Når dertil kommer, at hun var modernist i samme betydning som herhjemme fx Bjørnvig eller Gustava Brandt, der bryder de tilvante lyriske former op, er det klart, at hendes digtning er uhyre vanskeligt tilgængelig.

Nu plejer vanskelig litteratur jo ikke at skræmme forskere - nogle vil endda hævde, at de især tiltrækkes af uforståelige tekster! Nobelprisen bevirkede da også for Nelly Sachs en vis forskerinteresse, der dog ophørte næsten totalt efter hendes død. Den sparsomme og sporadiske forskning betyder imidlertid, at man kender meget lidt til hendes biografi. Den er næsten lige så myte-belastet som Karen Blixens, og dette frister naturligvis til opklaringsarbejde. Til dels sammenhængende med biografiens sagnagtige karakter er tilblivelsen af de enkelte værker, den igangsættende inspiration og ydre årsager til emnevalg hidtil blevet behandlet ud fra formodninger om, hvad en jødisk flygtning kunne tænkes at interessere sig for, uden baggrund i reel viden. Dette skyldes ikke, at forskerne har været dovne. De eksisterende afhandlinger bygger i høj grad på interviews med digteren - hun ønskede imidlertid ikke sin person fremhævet, men henviste til den af alle kendte samtid og ville selv blot være et talerør for alle lidende. Denne art af beskedenhed har imidlertid til følge, at digteren kommer til at fremstå som profet, og værket selv bliver historieløst. Når der således lægges slør over til- blivelsesprocessen, samtidig med at man må undvære teoretiske forfatterudsagn om digtningens væsen og digterens rolle, bliver det endnu vanskeligere at læse og forholde sig til digtene.

Det måtte derfor være af stor betydning at inddrage breve i forskningen. Nelly Sachs befandt sig efter flugten til Sverige i 1940 i et land, hvis sprog hun ikke forstod, bundet til hjemmet af omsorgen for sin gamle, svagelige mor. Det vil sige, at brevskrivningen bliver hendes til tider eneste kontakt med omverdenen, først til svenske kulturpersonligheder, der brød den almindeligt afvisende ligegyldighed og gjorde en menneskelig indsats for flygtningene; senere udvidedes kredsen i Sverige ganske betydeligt, og efter krigens ophør kom kontakten til gamle venner, der var undsluppet til andre lande, og venner i det nu splittede og besatte Tyskland. Da hendes digtning i løbet af 50''erne blev kendt i USA, i Frankrig og til sidst også i Tyskland, fik hun endnu flere nye, unge brevvenner.

Det er nødvendigt at gøre sig denne situation klar for at forstå, at brevmaterialet er så overvældende stort. I det indsamlede datamateriale er der taget 3.454 breve under behandling, og flere breve vil nok med tiden dukke op ved donation af efterladte papirer til forskellige arkiver.

De enkelte breves værdi for forskningen er svingende, men tilsammen udgør denne store materialemængde en uvurderlig kilde til digterens biografi, til værkhistorien, såvel tilblivelse som publikation, til værkkommentar og forståelse i bredere forstand. Den udgør desuden basis for en bibliografi såvel over digterens egne værker og oversættelser til fremmede sprog som over sekundærlitteraturen, fx anmeldelser, frem til 1970.

Normalt vil et brevregister indeholde oplysninger om hvert enkelt brevs adressat, skrivested og -dato samt opbevaringssted. Disse oplysninger er naturligvis fuldt tilstrækkelige, dersom materialet findes samlet og offentligt tilgængeligt. Men brevene fra Nelly Sachs findes spredt ud over biblioteker, arkiver, forlag etc. i flere europæiske lande, og hvis et brevregister over således spredte dokumenter skal gavne forskningen, må også brevindholdet anskueliggøres.

Man har fra gammel tid en fremgangsmåde til fastholdelse af dokumentdata, der benytter sig af regest, dvs. en slags referat af dokumentets emner. Noget tilsvarende har været forsøgt på Goethe-breve og resulterede i en arbejdstid på fire timer pr. brev, hvilket ganget med mere end 3.000 ikke var til at overskue. Desuden viste det sig, at nogle breve fra Nelly Sachs indeholdt så fortættede meddelelser, at en fyldestgørende regest ville blive betydeligt længere end brevteksten. Dette forehavende blev da forladt til fordel for et med bistand fra DDA udarbejdet ''spørgeskema'', der optog formaliserede oplysninger fra hvert enkelt brev. Det vil sige, at man ved hjælp af skemaet omformede brevteksten til data. Skemaet blev ret kompliceret, da det skulle optage data af vidt forskellig art og desuden skulle indeholde muligheder for kombination af disse.

Skemaet optager først en detaljeret materialebeskrivelse. Ud over adressat, skrivested og -dato også omfang og art, evt. publikationssted samt opbevaringssted og betingelser for benyttelse. Derefter indholdsdata: personer, litteratur, institutioner, tidsskrifter, geografiske betegnelser, sekundærlitteratur til Nelly Sachs, som er nævnt eller omtalt i det pågældende brev. Desuden egne værker, herunder oversættelser til tysk af andre værker samt oversættelser til andre sprog af Nelly Sachs'' værker. Værk-data er ordnet i en matrix, der giver mulighed for at skelne mellem omtale, egentlig kommentar af det pågældende værk og værkcitat. Måske er det umiddelbart forståeligt, at denne skelnen er af betydning. Hvis man sidder med et meget lukket digt, vil man blive glad for at få at vide, at det bliver kommenteret i dette eller disse breve. Citater vil ofte være ensbetydende med tidligere udgaver af offentliggjorte digte, hvilket muliggør indsigt i tilblivelsesprocessen. Sidst i skemaet er anbragt nogle små ''signalflag'', der kan give et første indtryk af, om det vil kunne betale sig at rekvirere en kopi af det pågældende brev: karakteristik, dvs. om det er et forretningsbrev eller et privatbrev, emner, begrænset i tal, omhandlende biografi, livsanskuelse, litteraturforståelse, tids- eller eksilkommentar, der går ud over den blotte brevdato. Til allersidst er der en rubrik, der kan indeholde hvad som helst af blivende betydning, fx forklaring på en af primærundersøgeren foretagen datering af et udateret brev, eller af midlertidig betydning, fx om der skal søges yderligere oplysninger for en fuldstændig færdiggørelse af skemaet.

Datamaterialet er opbygget i og direkte indtastet i en MLD/ASTRID database. Under indtastningen kunne de til formålet konstruerede programmer tilbyde supplerende og korrigerende oplysninger: uoplyst forfatter til et værk eller ''schweizisk veninde'' kunne identificeres ud fra tidligere omtale, stavemåder og dateringer korrigeres. At denne søgning og korrektion af oplysninger foregik langt hurtigere og mere præcist end ved anvendelse af manuelle kartoteker, siger sig selv. Desuden ville brevfortegnelsen med forskellige registre og af brevene udledte bibliografier kunne leveres som mikrofiche og fotosats til forlaget. Kun derved blev en fuldstændig publicering af arbejdet mulig