Fysisk aktivitet er sundt. Effekt af vægttab eller træning per. se?, 2009

Fysisk aktivitet er sundt. Dette er vist i utallige videnskabelige undersøgelser, og evidensen herfor er af Sundhedsstyrelsen nyligt opsummeret i "Fysisk aktivitet- håndbog om forebyggelse og behandling". Men hvilke virkninger af fysisk aktivitet er det, som medfører, at fysisk aktivitet er sundt? Fysisk aktivitet styrker hjertet, knoglerne og skeletmuskulaturen og øger den fysiske formåen. En væsentlig metabolisk virkning af fysisk aktivitet er, at kroppens insulinfølsomhed øges. Metabolismen bliver mere flexibel, hvorved f.eks. blodlipidniveauer hurtigere kan adaptere til kroppens behov. En anden virkning af fysisk aktivitet er, at aktiviteten forskyder kroppens energibalance, hvorved et vægt- og fedtmassetab kan fremkaldes, såfremt kalorieindtaget holdes konstant. Sidstnævnte kunne i lyset af den vestlige verdens fedmeepidemi være en væsentlig anspore til fysisk aktivitet for mange mennesker.

Men er det de gentagne muskelkontraktioner per se og det hermed associerede stress på metabolismen, eller er det den med træningen associerede negative energibalance og mindre fedtmasse, som er vigtigst? Dette kan synes at være et trivielt spørgsmål, men i virkelighedens verden oplever mange mennesker, som påbegynder et træningsprogram, at selv om den fysiske formåen øges af træningen, så sænkes kropsvægten kun minimalt. Dette må enten betyde, at det træningsinducerede kalorieforbrug er lille, eller at personerne ubevidst kompenserer det træningsinducerede kalorieforbrug med et øget kalorieindtag. Og spørgsmålet bliver derfor, om fysisk aktivitet med vægttab er sundere end fysisk aktivitet uden vægttab? Og om en almindelig slankekur (energireduceret diæt) uden fysisk aktivitet er lige så sund?