Eurobarometer 44.0, oktober-november 1995

Undersøgelserne i Eurobarometer serien er bygget op omkring en lang række replicerede spørgsmål til belysning af bl.a. følgende forhold: #- respondentens tilfredshed med samfundet og demokratiets funktion samt opfattelse af hvilke mål, der bør afstikkes og forfølges for en gunstig samfundsudvikling, #- respondentens holdning til nationens medlemskab af EU samt udviklingen henimod et forenet Europa, #- den generelle holdning til Europaparlamentet, opfattelsen af mulige/ønskværdige mål for Europaparlamentet og tilfredsheden med (omfanget af) mediernes oplysninger om Europaparlamentet, #- respondentens politiske og religiøse holdninger/præferencer. #I baggrundsvariablene indgår endvidere en række standard demografiske oplysninger. # #Eurobarometer 44.0 beskæftiger sig herudover mere eller mindre detaljeret med bl.a. følgende emner: # #- om respondenten hyppigt forsøger at få parterne i en diskussion til at dele sine synspunkter samt hyppigheden af deltagelse i politiske diskussioner; #- informationskilder som respondenten bruger; #- vurdering af udviklingen af den europæiske enhed; #- holdning til den Europæiske Union; om en union er til fordel eller til ulempe for respondentens land; #- holdning til en fælles EU-valuta der skal erstatte de enkelte medlemslandes valuta; om respondenten er godt informeret om den fælles mønt (ECU''en); #- kendskab til hvilke betingelser medlemslandene skal opfylde for at komme med i den Økonomiske og Monetære Union (ØMU''en) (lav inflation; lav rentesats; begrænset budgetunderskud; begrænset samlet statsgæld; tilstrækkelig valutakursstabilitet); hvilke to lande der har valgt at stå uden for den Monetære Union; vurdering af hvornår de nye sedler og mønter i den europæiske valuta vil blive indført; holdning til en række mulige konsekvenser af indførelsen af den fælles valuta (hurtigere økonomisk vækst; skabe flere jobs; gøre det lettere at handle i Europa, idet alle priser vil være sammenlignelige; fjerne gebyret ved veksling fra en valuta til en anden; gøre livet lettere for mennesker, der rejser over grænser; begrænse udgifterne ved forretninger mellem medlemmer af ØMU''en; begrænse uro på de internationale valutamarkeder; resultere i højere inflation; resultere i stigende omskiftelighed på de internationale valutamarkeder; resultere i at forskellen mellem de rige og de fattige bliver større; få flere ulemper end fordele; indebære at de enkelte lande vil miste kontrollen med deres økonomiske politik; indebære at de enkelte lande vil miste for meget af deres identitet); om indførelsen af de nye sedler og mønter bør ske gradvist eller hurtigt; hvordan og hvornår respondenten gerne vil have, at den dobbelte angivelse af priser på varer og serviceydelser i både den nationale og den europæiske valuta bliver indført i forhold til overgangen vedrørende sedler og mønter; om respondenten er bekymret for en række ting i forbindelse med denne overgang (forståelsen af de nye priser; omregningsfejl; at blive snydt ved omregninger; indblanding i private økonomiske sager; skatteproblemer; at overgangen er for kompliceret eller for dyr); holdning til en informationskampagne før indførelsen af ECU''en samt hvor informationen skulle være tilgængelig; om den europæiske valuta er nødvendig, for at den europæiske integrationsproces kan fortsætte; holdning til forstavelsen ''Euro'' til navnene på de nationale valutaer; #- kendskab til den europæiske kræftuge; kendskab til det europæiske program for kampen mod kræft (European Code Against Cancer), som består af ti grundregler for mulig forebyggelse af kræft, som er udviklet af en europæisk komité af kræfteksperter; #- om respondenten mener, at kræft kan forebygges; hvilke af en række faktorer, respondenten mener, øger risikoen for kræft (for meget alkohol; overvægt; for meget fed mad; for lidt motion; rygning; for lidt frisk frugt og grøntsager; for få kornprodukter med højt fiberindhold; for meget solbadning); #- (kun stillet til kvinder): kendskab til landsdækkende screeningprogrammer for at reducere risikoen for brystkræft; om respondenten ville deltage i et sådant screeningprogram; #- om respondenten tror, at hans/hendes land om fem år vil have fordel eller ej af EU-medlemskabet; #- holdning til fælles EU-handling på en række områder, som stadig er de nationale regeringers ansvar (bekæmpelse af narkotikasalg eller andre former for organiseret kriminalitet; politisk asyl og bekæmpelse af illegal indvandring; udenrigs- og forsvarspolitik); #- hvilken politisk person der går mest ind for yderligere europæisk integration; #- hvilke to sprog det er vigtigst at kunne foruden ens modersmål; hvilke sprog respondenten taler godt nok til at deltage i en samtale; #- i hvor stor grad respondenten har tillid til folk fra andre lande; #- betydningen af det tætte samarbejde mellem Tyskland og Frankrig for yderligere europæisk integration; #- interesse for information om Tyskland; informationskilder; #- om den tyske forbundskansler Helmut Kohl er den rette person til at fremme den europæiske integration yderligere; #- hvilke begreber der dukker op, når man tænker på Tyskland (sammenhængende udenrigspolitik; en stærk økonomi; kulturelle resultater; miljøbeskyttelse; indvandrerproblemer; succes inden for sport; turisme; anden verdenskrig/nazisme; engagement i Europa; genforeningen af landet); #- hvad respondenten opfatter som skolens vigtigste rolle (at udvikle børnenes personlighed og medvirke til at udvide deres evner; at forberede børn til en karriere; at lære børn at leve i samfundet og tilpasse sig til ændringer i samfundet); #- om respondenten har skolesøgende børn; grad af tilfredshed med den måde skolen hjælper børn med at udvikle deres personlighed og udvide deres evner samt lærer dem at leve i samfundet og tilpasse sig til ændringer i samfundet; #- vigtigste egenskaber for en person at have (evnen til at tilpasse sig; evnen til at kommunikere; selvstændighed; ansvarsfølelse; fantasi og kreativitet; tolerance og respekt for andre; et spørgende sind; lydighed, respekt for autoriteterne; loyalitet; evnen til at udvikle effektive måder at arbejde på; evnen til at tænke logisk); hvilken rolle forældrene bør spille for at udvikle disse egenskaber; om forældre er tilstrækkeligt involveret i deres børns skole og skolearbejde; #- holdning til at virksomheder gør en række ting (sender deres medarbejdere ud for at undervise i specifikke fag; deltager i forberedelsen af generelle undervisningsprogrammer; deltager i udarbejdelsen af erhvervsuddannelsesprogrammer; giver unge mennesker information for at hjælpe dem med at vælge en karriere; deltager i beslutningen om, hvorvidt en elev kan tilkendes en faglig kvalifikation; deltager i uddannelsen af unge mennesker ved at oprette praktikpladser i virksomhederne i forbindelse med skole- eller universitetskurser; deltager i uddannelsen af unge mennesker ved at lade dem, der ønsker at lære et fag i en virksomhed, fortsætte med at gå i skole (endagskurser, læreplads); #- generel vurdering af den undervisning respondenten selv har modtaget; #- om skolen forbereder børn godt eller dårligt på de hastige ændringer i dagens samfund; #- (kun stillet til unge mellem 15 og 24): om de hastige ændringer i dagens samfund har spillet en rolle for respondentens planer og beslutninger og har fået respondenten til at vælge en god generel uddannelse, en grundig uddannelse på et specielt område, til at udvikle effektive arbejdsmetoder mere end blot at tilegne sig kundskab, eller til at arbejde/ønske at arbejde så hurtigt som muligt; #- holdning til at fortsætte med at uddanne sig gennem hele livet; grunde til at ønske/ikke at ønske dette; om fortsat uddannelse kan forbedre ens arbejdsliv og personlige liv; om de offentlige myndigheder bør hjælpe alle, som ønsker at uddanne sig hele livet; på hvilke måder bør de hjælpes; hvem bør betale for fortsat uddannelse og kurser; om respondenten ville være villig til at betale en del af udgifterne til sådanne kurser; om og på hvilke måder EU kunne spille en rolle mht. videreuddannelse og kurser; #- om respondenten har deltaget i et kursus inden for det sidste år; grunde til at deltage; om uddannelse gennem hele livet er blevet en nødvendighed for respondenten (for at undgå at blive eller forblive arbejdsløs; for at forbedre sin egen jobsituation; for at tilpasse sig til de hastige ændringer i samfundet); #- om vore dages skole forbereder børn på de nye krav, som informationssamfundet stiller; om nye kommunikationsteknikker vil forbedre kvaliteten af undervisningen og/eller fundamentalt vil ændre undervisningsformerne; #- om det er ønskeligt, at befolkningstallet i respondentens land stiger, falder eller forbliver nogenlunde det samme; #- holdning til offentlig støtte til forældre, som ønsker at få børn; #- hvem der bør være ansvarlig for pensionerne: staten eller den enkelte; hvordan problemet med pensionerne burde løses, hvis der ikke var penge nok på regeringens budget; hvad der er bedst, når et ældre menneske bliver syg eller ikke længere kan forblive i eget hjem; hvem bør hovedsagelig betale for plejen af ældre mennesker; #- antal børn respondenten har fået; holdning til det at få børn; hvor gamle kvinder bør være, når de får deres første barn; hvor gamle mænd bør være, når de får deres første barn; holdning til en række udtalelser om det at få børn (par, som ønsker at få børn, bør gifte sig; det er bedst, hvis par, som ønsker at få børn, gifter sig; det er op til par, som ønsker at få børn, om de vil giftes eller ej); #- hvilke navne gifte kvinder bruger: pigenavn, mandens navn efter ægteskab, mandens navn efter hun har fået barn, begge navne; #- respondentens ægteskabelige status; #- holdning til at EU får en regering med ansvar for en fælles udenrigs- og forsvarspolitik samtidig med, at den fælles valuta bliver indført; #- om EU bør organiseres som en føderal stat