Eurobarometer 46.0, oktober-november 1996

Undersøgelserne i Eurobarometer serien er bygget op omkring en lang række replicerede spørgsmål til belysning af bl.a. følgende forhold: #- respondentens tilfredshed med samfundet og demokratiets funktion samt opfattelse af hvilke mål, der bør afstikkes og forfølges for en gunstig samfundsudvikling, #- respondentens holdning til nationens medlemskab af EU samt udviklingen henimod et forenet Europa, #- den generelle holdning til Europaparlamentet, opfattelsen af mulige/ønskværdige mål for Europaparlamentet og tilfredsheden med (omfanget af) mediernes oplysninger om Europaparlamentet, #- respondentens politiske og religiøse holdninger/præferencer. #I baggrundsvariablene indgår endvidere en række standard demografiske oplysninger. # #Eurobarometer 46.0 beskæftiger sig herudover mere eller mindre detaljeret med bl.a. følgende emner: # #- om respondenten hyppigt forsøger at få parterne i en diskussion til at dele sine synspunkter samt hyppigheden af deltagelse i politiske diskussioner; #- forventninger til 1997 (angående livet i almindelighed, landets økonomiske situation, husstandens økonomiske situation, beskæftigelsessituationen, respondentens egen jobsituation); #- hvor ofte respondenten ser nyheder på TV, læser nyhedsstoffet i aviserne og/eller lytter til nyhederne på radioen; #- hvor godt respondenten er informeret om EU, dets politik og institutioner; #- om en union er til fordel eller til ulempe for respondentens land; #- national identitet og følelse af at være europæer; #- vurdering af udviklingen af den europæiske enhed; #- vurdering af en række forslag (en europæisk monetær union med en fælles valuta, som skal erstatte de enkelte medlemslandes valuta; fælles udenrigspolitik over for lande uden for EU; fælles forsvars- og militærpolitik; EU skal have en europæisk regering, som er ansvarlig over for Europaparlamentet; EU skal kun være ansvarlig for sager, som ikke kan varetages effektivt af nationale, regionale eller lokale regeringer; formanden for og medlemmerne af Kommissionen bør trække sig tilbage, hvis de ikke har opbakning fra et flertal i Europaparlamentet; i sager om EU-lovgivning, skatter og udgifter skal Europaparlamentet have de samme rettigheder som Ministerrådet; enhver borger i et EU-land, som bor i et andet EU-land, skal have ret til at stemme og at opstille som kandidat ved lokale valg; skolen bør informere om, hvordan EU-institutionerne arbejder; EU bør støtte film- og fjernsynsproduktion i Europa for at opnå en bedre balance mellem amerikanske, japanske og europæiske produktioner); #- om beslutninger på forskellige områder skal tages af EU-landene i fællesskab eller af de enkelte lande (forsvar, miljøbeskyttelse, valuta, samarbejde med tredjeverdenslande, sundhed og socialt velfærd, grundlæggende regler for massemedierne, lønmodtageres rettigheder over for deres arbejdsgivere, indvandrerpolitik, kampen mod arbejdsløsheden, landbrug og fiskeri, støtte til regioner som har økonomiske problemer, uddannelse, videnskabelig og teknologisk forskning, momssatser, udenrigspolitik over for ikke EU-lande, kulturpolitik, regler for opnåelse af politisk asyl, kampen mod narkotika); #- grad af tillid til mennesker fra andre lande; #- holdning til EU''s Indre Marked; #- holdning til en række udtalelser om solbadning og beskyttelsesmidler mod solen; om for meget sol kan give hudkræft; brug af solarium; betydningen af hudtype, øjenfarve og hudfarve for solens indvirkning på huden; kendskab til EU-kampagnen i 1995 for kampen mod hudkræft og især farerne ved overdreven soldyrkning; kendskab til den fælles EU-kampagne mod kræft; #- holdning til en fælles europæisk valuta, som skal erstatte de enkelte medlemslandes valuta; om respondenten er godt informeret om den fælles mønt (ECU''en); #- kendskab til hvilke betingelser medlemslandene skal opfylde for at komme med i den Økonomiske og Monetære Union (ØMU''en) (lav inflation; lav rentesats; begrænset budgetunderskud; begrænset samlet statsgæld; tilstrækkelig valutakursstabilitet); vurdering af hvornår de nye sedler og mønter i den europæiske valuta vil blive indført; om respondentens land er parat til at indføre den fælles mønt i 1999 eller i år 2002; konsekvenser for landet hvis det ikke indfører Euro''en; holdning til en række udtalelser om Euro''en; holdning til en række mulige konsekvenser af indførelsen af den fælles valuta (hurtigere økonomisk vækst; skabe flere jobs; gøre det lettere at handle i Europa, idet alle priser vil være sammenlignelige; fjerne gebyret ved veksling fra en valuta til en anden; gøre livet lettere for mennesker, der rejser over grænser; begrænse udgifterne ved forretninger mellem medlemmer af ØMU''en; begrænse uro på de internationale valutamarkeder; resultere i højere inflation; resultere i kurssving på de internationale valutamarkeder; resultere i at forskellen mellem de rige og de fattige bliver større; give flere ulemper end fordele; indebære at de enkelte lande vil miste kontrollen med deres økonomiske politik; indebære at de enkelte lande vil miste for meget af deres identitet); om indførelsen af de nye sedler og mønter bør ske gradvist eller på en gang; hvordan og hvornår respondenten gerne vil have, at den dobbelte angivelse af priser på varer og serviceydelser i både den nationale og den europæiske valuta bliver indført i forhold til overgangen vedrørende sedler og mønter; om respondenten er bekymret for en række ting i forbindelse med denne overgang (forståelsen af de nye priser; omregningsfejl; at blive snydt ved omregninger; indblanding i private økonomiske sager; skatteproblemer; at overgangen er for kompliceret eller for dyr); holdning til en informationskampagne før indførelsen af Euro''en og hvor informationen skulle være tilgængelig; holdning til udtalelser i en sådan kampagne om nytten og anvendeligheden af Euro''en; #- om en række ting er vigtige at stræbe efter (samme benzinpris i alle EU-landene; de samme tekniske standarder for husholdningsapparater; mere udbredt brug at nye effektive energiteknologier; mulighed for at alle forbrugere kan forsynes med naturgas fra netværket; nedsættelse af energiprisen for industrielle brugere; en forbedret distribution af elektricitet i EU-landene; vedtagelse af fælles EU-love til miljøbeskyttelse; sikring af energiforsyningerne gennem investeringer i olie- og gasudvinding, kraftværker, gas- og elektricitetsinfrastruktur etc. begrænsning af private forbrugeres energiforbrug, fx ved at nedsætte forbruget af brændstof i motorkøretøjer, ved at isolere boligen bedre, ved at bruge bedre elektriske apparater etc.; bedre information om hvordan man kan spare på energien; renere luft i byerne); #- forskellige negative påvirkninger af miljøet (global opvarmning (drivhuseffekt), ødelæggelse af søer og skove ved syreregn, en øget risiko for at få kræft på grund af at flere af solens ultraviolette stråler når jorden (ødelæggelse af ozonlaget)); og årsager til problemerne; #- hvilke af en række ting respondenten har gjort for at spare energi (reduceret varmeudgifterne ved at forbedre isoleringen i hjemmet eller ved at skære ned på varmeforbruget; reduceret forbruget af benzin i bilen; sparet på lyset eller brugen af elektriske apparater i hjemmet); og hvordan respondenten tror, at han/hun kan spare mere energi; #- om offentlige instanser gennemfører energibesparende foranstaltninger (lokalt, regionalt, nationalt, på EU-niveau, på verdensplan); #- om beslutningerne om energiinvesteringer bør overlades til markedskræfterne, eller om offentlige instanser bør have det endelige ansvar; #- energiressourcer i de næste ti år (den mest stabile prismæssigt, den mest pålidelige angående forsyning, den som indebærer den mindste risiko for forurening i fremtiden); #- holdning til en række udsagn om atomkraft (det er umagen værd at udnytte atomenergi; udnyttelsen af atomkraft indebærer en uacceptabel risiko og bør opgives; man bør hverken udnytte eller opgive atomkraft); #- holdning til forslaget om at sætte skatterne på energiforbrug op og sætte andre skatter ned med det tilsvarende beløb; #- holdning til løsninger på konflikter som kan opstå ved trafikplanlægning mht. forskellige former for transport; #- holdning til at hjælpe de fattige lande i Afrika, Sydamerika, Asien etc.; hvor stor en del af det nationale budget og EU-budgettet der går til denne hjælp; om hjælpen bør være større; om en procentdel af EU-hjælpen går til køb af varer fra firmaer i EU; om EU''s u-landshjælp bør blive bedre kendt; om firmaer, der investerer i fattige lande, opnår en større profit hurtigere, end hvis de investerede i rige lande; hvem der er bedst i stand til at hjælpe: Europa, USA eller Japan; #- om EU-landene eksporterer mest til USA, til Japan eller til udviklingslande; om EU-hjælpen kan afhjælpe en række problemer (narkotikaproblemer; problemer med overbefolkning; indvandrerproblemer; miljø- og forureningsproblemer; arbejdsløshedsproblemer; problemer med AIDS og andre sygdomme; handelsudviklingsproblemer); #- om informationen om udviklingslande i TV-nyhedsprogrammer og i aviser giver hele sandheden om en række emner (katastrofehjælp; udviklingshjælp; civile optøjer, statskup; kultur, vaner, traditioner; økonomi, handel; miljø, økologi; menneskerettigheder; flygtninge, indvandring; forsvar; rejseaktivitet; sport); #- holdning til en række udsagn om EU-borgeres rettigheder (man skal have en arbejdstilladelse for at kunne arbejde i et andet EU-land; man kan stemme ved lokalvalg i et andet EU-land, hvis man bor i landet; man kan søge arbejde i andre EU-lande; man har ikke ret til at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse fra ens eget land, hvis man søger arbejde i et andet land; der findes et fælles telefonnummer for nødtjeneste i alle EU-landene; man må ikke have en opsparingskonto i en bank eller tegne en forsikring i et andet EU-land; man kan frit rejse i Europa uden at vise pas eller identitetskort; man kan studere i ethvert EU-land; man skal igennem tolden, hvis man medbringer varer købt i et andet EU-land til personligt brug; man skal skifte kørekort, når man flytter til et andet EU-land); #- kendskab til en række rettigheder for EU-borgere samt om de følgende rettigheder eksisterer (retten til at bo hvor som helst i EU; retten til at arbejde og/eller starte en virksomhed hvor som helst i EU; retten til at studere hvor som helst i EU; retten til at købe og medtage varer fra et EU-land til et andet uden grænseformaliteter; retten til at få dækket udgifter til lægebehandling hvor som helst i EU; retten til tilstrækkelige standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen hvor som helst i EU; retten til at blive behandlet ens på arbejdspladsen uanset køn hvor som helst i EU; retten til at optage lån eller investere penge hvor som helst i EU; retten til at tegne en forsikring hvor som helst i EU; retten til at stemme og opstille som kandidat ved Europaparlamentsvalg og lokalvalg i et andet EU-land); informationskilder om disse rettigheder; #- (kun stillet i Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Storbritannien): hvilket EU-land respondenten føler sig mest knyttet til; hvilke(t) land(e) kan man stole mest på politisk, er mere effektivt økonomisk end andre, er mere EU-venligt end andre, er mest troværdigt i forretningsanliggender; hvilke EU-lande der bør være med i den Økonomiske og Monetære Union; om det er vigtigt, at den fælles valuta indføres den 1. januar 1999; hvor sandsynligt det er, at denne dato overholdes; om respondenten har fulgt med i den politiske udvikling i Italien i det sidste år; vurdering af den nuværende politiske og økonomiske situation i Italien