De studerende og universitetsdemokratiet, 1988

I 1988 afholdt Aarhus Universitet det 15. valg til de styrende organer efter den styrelseslov, der blev vedtaget i 1973. Efter megen polemik umiddelbart efter vedtagelsen omkring fx repræsentationsprincipper og paritetsprincippet er styrelsesloven i dag en accepteret størrelse, og valget bliver hvert år afholdt i fred og fordragelighed.

Måske derfor bliver det mest interessante, hvor lav (eller høj) stemmeprocenten har været det pågældende år. I al fald har det gennem en årrække været en tilbagevendende konstatering, at nu har stemmeprocenten været så og så lav.

Alt afhængig af, hvem man er, kan den lave stemmeprocent tolkes som manglende interesse, apati, tilfredshed med systemet e.l. Den kan endvidere tænkes brugt som argument for at lave styrelsesloven om eller træffe foranstaltninger, der kan afhjælpe problemerne.

Det var i forbindelse med en diskussion i konsistorium, om der skulle være een eller flere valgdage, at det blev foreslået, at det skulle undersøges, hvad de lave stemmeprocenter skyldtes. Man ville dermed få et bedre grundlag for at diskutere problemet.

Når den lave valgdeltagelse er interessant, skyldes det selvfølgelig, at den for det første er udtryk for, at demokratiet på universitetet ikke fungerer, og for det andet at den viser noget om interessen for universitetet som sådan. Når man tænker på, at den studerende gennemsnitligt bruger 7-8 år på universitetet, må det mane til eftertanke, at demokratiet tilsyneladende har temmelig trange kår.

Det er i denne sammenhæng, at det bliver interessant at undersøge, hvilke faktorer der betinger den lave stemmeprocent - her kan man forestille sig studiemæssig anciennitet, sociale forhold, fagenes opbygning, demokratiets funktionsmåde m.v. Herudover skal det søges sat i sammenhæng med de studerendes generelle interesse for universitetet