Eurobarometer 51.0, marts-april 1999

Undersøgelserne i Eurobarometer serien er bygget op omkring en lang række replicerede spørgsmål til belysning af bl.a. følgende forhold: #- respondentens tilfredshed med samfundet og demokratiets funktion samt opfattelse af hvilke mål, der bør afstikkes og forfølges for en gunstig samfundsudvikling, #- respondentens holdning til nationens medlemskab af EU samt udviklingen henimod et forenet Europa, #- den generelle holdning til Europaparlamentet, opfattelsen af mulige/ønskværdige mål for Europaparlamentet og tilfredsheden med (omfanget af) mediernes oplysninger om Europaparlamentet, #- respondentens politiske og religiøse holdninger/præferencer. #I baggrundsvariablene indgår endvidere en række standard demografiske oplysninger. # #Eurobarometer 51.0 beskæftiger sig herudover mere eller mindre detaljeret med bl.a. følgende emner: # #- om respondenten hyppigt forsøger at få parterne i en diskussion til at dele sine synspunkter samt hyppigheden af deltagelse i politiske diskussioner; #- hvor ofte respondenten ser nyheder på TV, læser nyhedsstoffet i aviserne og/eller lytter til nyhederne på radioen; #- grad af tillid til en række institutioner (pressen; radioen; fjernsynet; retssystemet; politiet; hæren; kirken; fagforeninger; politiske partier; statsforvaltningen; store firmaer; regeringen; Folketinget; EU; FN; ikke-statslige organisationer; velfærdsorganisationer); #- kendskab til og kilder til information om EU, dets politik og institutioner; #- om respondenten har adgang til og bruger en række ting (videobåndoptager, telefax, parabol til at modtage satellitprogrammer, dekoder til betalingsprogrammer, TV-apparat med teletekst, Minitel eller et andet videotekst system der fungerer uden et TV-apparat, computer, cd-rom eller CDI-reader, modem, Internet eller World Wide Web forbindelse); #- om respondentens land har haft fordel eller ej af EU-medlemskabet; #- grad af tilknytning til respondentens landsby/by, region, land, EU, Europa som helhed; #- kendskab og tillid til en række EU-institutioner (Europaparlamentet, Europa Kommissionen, Ministerrådet, Europadomstolen, den europæiske ombudsmand, den europæiske centralbank, den europæiske revisionsret, EU''s regionsudvalg, EU''s sociale og økonomiske udvalg); # om respondenten føler sig godt informeret om Euro''en; om og hvor respondenten har modtaget information om Euro''en; vigtigheden af informationskampagner om Euro''en; #- vurdering af en række udsagn (det er nødvendigt med en fælles valuta, som skal erstatte de enkelte medlemslandes valuta; det er nødvendigt med en europæisk centralbank, som er uafhængig af medlemslandene; en sådan centralbank skal stå til ansvar over for Europaparlamentet; EU''s medlemslande bør have en fælles udenrigspolitik over for lande uden for EU; EU''s medlemslande bør have fælles forsvars- og sikkerhedspolitik; EU skal kun være ansvarlig for sager, som ikke kan varetages effektivt af nationale, regionale eller lokale regeringer; formanden for og medlemmerne af Kommissionen bør trække sig tilbage, hvis de ikke har opbakning fra et flertal i Europaparlamentet; skolen bør informere om, hvordan EU-institutionerne arbejder); #- om beslutninger på forskellige områder skal tages af EU-landene i fællesskab eller af de enkelte lande (forsvar, miljøbeskyttelse, valuta, samarbejde med tredjeverdenslande, sundhed og social forsorg, grundlæggende regler for massemedierne, bekæmpelse af fattigdom/social udstødelse, indvandrerpolitik, kampen mod arbejdsløsheden, landbrug og fiskeri, støtte til regioner som har økonomiske problemer, uddannelse, videnskabelig og teknologisk forskning, information om EU, udenrigspolitik over for ikke EU-lande, kulturpolitik, regler for opnåelse af politisk asyl, kampen mod narkotika); #- hvilke af en række tiltag bør have høj prioritet i EU (at optage nye medlemmer; at komme tættere på EU-borgerne; at få succes med indførelsen af Euro''en; at bekæmpe fattigdom og social udstødelse; at beskytte miljøet; at beskytte forbrugerne og garantere produkters kvalitet; at bekæmpe arbejdsløsheden; at reformere EU-institutionerne og den måde, de arbejder på; at bekæmpe organiseret kriminalitet og narkosalg; at hævde EU''s politiske og diplomatiske vigtighed i hele verden; at opretholde fred og sikkerhed i Europa; at garantere den enkeltes rettigheder og respekten for demokratiet i Europa); #- om respondenten er bekymret for en række ting i forbindelse med den europæiske union, og om det er sandsynligt, at disse ting vil ske (at de små medlemslande vil miste magt og indflydelse; en stigning i narkosalget og den internationale organiserede kriminalitet; at ens sprog bliver brugt mindre og mindre; at de rige medlemslande kommer til at betale for de andre lande; at udvidelsen mod øst vil blive for dyr for EU-landene; at de sociale ydelser forsvinder; at vi mister vores nationale identitet og kultur; at de nationale valutaer forsvinder; at der flyttes jobs til lande, som har lavere produktionsomkostninger; flere problemer for landmændene; mindre støtte fra EU til ens land); #- holdning til at en række lande bliver medlem af EU (Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Ungarn, Rumænien, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Bulgarien, Cypern, Malta, Schweiz, Norge og Tyrkiet); #- hvilke af en række kriterier er vigtige i forbindelse med beslutningen om, hvorvidt et land bør optages i unionen; holdning til en række påstande om udvidelsen af EU; #- hvad det meste af EU''s budget går til (regionale og samhørighedsfonde, fælles landbrugsfonde, betaling til embedsmænd, møder og bygninger, støtte til Østeuropa, den europæiske sociale fond og hjælp til tredjeverdenslande); #- hvor stor en rolle Europaparlamentet spiller i EU i dag; om respondenten ville foretrække, at det spillede en endnu større rolle; om respondenten stemte ved det sidste Europaparlamentsvalg i juni 1994; om respondenten vil stemme ved det næste valg i juni 1999; om Europaparlamentet beskytter respondentens interesser; hvilke områder Europaparlamentet bør være specielt opmærksom på; #- holdning til en række udsagn om ældre mennesker og pension; efterløn og førtidspensionering; om pensionister skal have lov til at arbejde; #- holdning til indførelse af love der forbyder aldersdiskrimination; holdning til at ældre mennesker, der har brug for personlig pleje, er nødt til at komme på pleje- eller alderdomshjem eller om man ved sociale ydelser kan hjælpe dem til at blive i deres eget hjem længst muligt; #- om respondenten har ekstra familieforpligtelser, fordi hun/han passer en der er kronisk syg, handicappet eller gammel; om respondenten har sådanne forpligteler over for en person, der ikke bor hos respondenten; #- holdning til hvem der bedst kan afgøre, hvilke former for service og pleje der bør tilbydes ældre kronisk syge mennesker; #- forventninger til pensionering; hvem der bør sørge for ens pension (myndighederne, arbejdsgiverne, gennem private ordninger med pensionsselskaber); #- om og hvor respondenten har hørt om vold mod børn eller unge under 18; om respondenten betragter en række ting som en slags vold mod børn (fysisk og følelsesmæssig eller psykisk straf fra forældre eller anden familie, fra lærere, fra pædagoger eller dagplejemødre; seksuelt misbrug fra forældre eller anden familie, fra lærere, fra pædagoger eller dagplejemødre, fra fremmede; fysisk eller følelsesmæssig eller psykisk brutalitet fra andre børn); om vold mod børn er almindeligt; hvem det er sandsynligt har udøvet vold mod et barn; mulige årsager til vold mod børn (alkoholisme; narkotikamisbrug; arbejdsløshed; fattigdom/social udstødelse; et lavt uddannelsesniveau; at have været offer for vold i sin egen barndom; at være genetisk disponeret for voldelig adfærd; medierne; barnets adfærd; religiøs tro; moralværdier, der forsvinder i vores samfund); om og under hvilke omstændigheder vold mod børn er acceptabelt; om en række institutioner, organisationer eller personer bør hjælpe børn, der er eller kunne blive ofre for vold (staten, politiet, skolen, sundhedsvæsenet, de sociale myndigheder, religiøse organisationer, velgørenheds- eller frivillige organisationer, medierne, familie og venner); om loven i respondentens land er effektiv i forbindelse med forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn eller andre former for vold mod børn og i forbindelse med straf af voksne, der udøver seksuelle overgreb eller andre former for vold mod børn; om en række midler kan bruges til at bekæmpe vold mod børn; om EU har en politik eller forholdsregler til bekæmpelse af vold mod børn; om EU bør gå ind i bekæmpelsen af vold mod børn; #- om og hvor respondenten har hørt om vold mod kvinder i hjemmet; om vold mod kvinder i hjemmet er almindeligt; om respondenten betragter en række typer af vold mod kvinder i hjemmet som alvorligt (psykisk vold, fysisk vold, seksuel vold, trusler om vold, begrænsning af frihed); mulige årsager til vold mod kvinder i hjemmet (alkoholisme; narkotikamisbrug; arbejdsløshed; fattigdom/social udstødelse; medierne; religiøs tro; et lavt uddannelsesniveau; selv at have været offer for vold i hjemmet; den måde magten deles kønnene imellem; mænds syn på kvinder; kvinders provokerende opførsel; at være genetisk disponeret for voldelig adfærd); om og under hvilke omstændigheder vold mod kvinder i hjemmet er acceptabelt; om en række institutioner, organisationer eller personer bør hjælpe kvinder, der er eller kunne blive ofre for vold i hjemmet (staten, politiet, advokater, sundhedsvæsenet, de sociale myndigheder, religiøse organisationer, velgørenheds- eller frivillige organisationer, medierne, familie og venner); om der i respondentens land findes specielle love omkring vold mod kvinder i hjemmet; om en række midler kan bruges til at bekæmpe vold mod kvinder i hjemmet; om EU har en politik eller forholdsregler til bekæmpelse af vold mod kvinder i hjemmet; om EU bør gå ind i bekæmpelsen af vold mod kvinder i hjemmet; om respondenten kender nogen kvinder, der har været udsat for vold i hjemmet; om respondenten kender nogen, der har udøvet nogen form for vold mod en kvinde i hjemmet