Eurobarometer 29, maj 1988

Undersøgelserne i Eurobarometer serien er bygget op omkring en lang række replicerede spørgsmål til belysning af bl.a. følgende forhold:

- respondentens tilfredshed med samfundet og demokratiets funktion samt opfattelse af hvilke mål, der bør afstikkes og forfølges for en gunstig samfundsudvikling,

- respondentens holdning til nationens medlemskab af EF samt udviklingen henimod et forenet Europa,

- den generelle holdning til Europaparlamentet, opfattelsen af mulige/ønskværdige mål for Europaparlamentet og tilfredsheden med (omfanget af) mediernes oplysninger om Europaparlamentet,

- respondentens politiske og religiøse holdninger/præferencer.

I baggrundsvariablene indgår endvidere en række standard demografiske oplysninger.

Eurobarometer 29 beskæftiger sig herudover mere eller mindre detaljeret med bl.a. følgende emner:

- om respondenten hyppigt forsøger at få parterne i en diskussion til at dele sine synspunkter samt hyppigheden af deltagelse i politiske diskussioner;

- hvilke typer sportsaktiviteter, respondenten er interesseret i;

- om respondenten foretrækker sommertid (dvs. at urene bliver sat en time frem) kun i sommermånederne, hele året, eller om sommertid burde afskaffes helt;

- hvor ofte respondenten spiser eller drikker en række produkter regelmæssigt (frisk frugtjuice (eller frossen, men hverken på dåse eller koncentreret), friske grønsager (eller frosne, men ikke henkogte - som fx kål, ærter, gulerødder, grønne bønner, salat), et glas/en kop mælk, kaffe, vin (uden tilsætning af vand), øl, aperitif (fx vermouth, forskåret vin), spiritus (fx whisky, gin, cognac, likør));

- rygevaner, og om respondenten gerne ville holde op med at ryge;

- respondentens vægt i dag sammenlignet med sidste år;

- respondentens kendskab til det europæiske program for kampen mod kræft;

- kvindelige respondenter blev spurgt om deres kendskab til og oplevelser i forbindelse med celleprøver og mammografi;

- respondentens grad af utilfredshed m.h.t. kvaliteten af drikkevand, støjniveauet, luftforurening, fjernelsen af affald, mangelen på adgang til åbne arealer, tab af landbrugsjord og ødelæggelse af landskabet;

- respondentens grad af bekymring m.h.t. forurening af vandløb og søer, ødelæggelse af strande og havmiljø, luftforurening, destruktion af industriaffald, udryddelsen af plante- og dyrearter, tabet af råstof-ressourcer samt skaden på atmosfæren forårsaget af afbrænding af kul- og olieprodukter;

- vurdering af vigtigheden af miljøbeskyttelse og forureningsbekæmpelse;

- vurdering af, hvad der udgør de største trusler for miljøet, samt af, hvad der er de alvorligste konsekvenser af miljøforureningen;

- oplysninger om, hvad respondenten selv har gjort - og fortsat agter at gøre - m.h.p. miljøbeskyttelse og forureningsbekæmpelse;

- vurdering af forhold, der kan retfærdiggøre investeringer i regionale miljøbeskyttelses-foranstaltninger, samt af regeringens indsats m.h.p. at beskytte miljøet;

- vigtigheden af miljøbeskyttelse i forhold til den økonomiske udvikling;

- respondentens behov for bedre information m.h.t. forskellige aspekter vedr. miljø- og forureningsspørgsmål;

- respondentens kendskab til det europæiske miljøår og til de begivenheder og aktiviteter, der fandt sted i løbet af året (fx skibet Amerigo Vespucci''s togt med det formål at informere offentligheden om beskyttelse af havene, den europæiske fugleobservationsuge, tildelingen af det Blå Flag for rene strande, forskellige konkurrencer om emnet det europæiske miljøår, film om emnet det europæiske miljøår, den internationale skovdag, rapporten om miljøforholdene i Europa, beslutningen om at gøre beskyttede områder i forskellige lande til ''venskabsområder'', forskellige aktiviteter for de unge (uddannelseprogrammer, ungsomslejre med emnet miljøbeskyttelse));

- respondentens holdning til en række udsagn om det europæiske miljøår (fx at efter det europæiske miljøår vil myndighederne, både de lokale og de nationale, tage mere hensyn til m miljøproblemerne, at interessen for miljøet vil aftage til det niveau, som den havde før det europæiske miljøår, hvis der ikke sker en opfølgning, at det europæiske miljøår har givet en masse mennesker en mulighed for at forstå miljøproblemer bedre, at det snarere end det europæisk miljøår er de store industrielle ulykker, der får de regionale og nationale myndigheder til at bekymre sig om miljøproblemer, og at store industrielle ulykker har større betydning end det europæiske miljøår med hensyn til at få folk til at få øjnene op for miljøproblemerne);

- respondentens mening om, i hvilke situationer mennesker er udsat for radioaktiv bestråling, og hvilke af disse situationer der har de alvorligste konsekvenser (fx det at bo tæt ved et atomkraftværk, at være på en længere tur i bjergene, at bo nær en uranmine, radioaktivt nedfald fra militære atomprøvesprængninger, at gennemgå en røntgenundersøgelse, at bo tæt ved en vej, ad hvilken der transporteres radioaktive mineraler eller affald, og at flyve med en flyvemaskine i stor højde);

- respondentens holdning til en række udsagn om atomkraft og radioaktivitet (fx at det at bo tæt ved et atomkraftværk øger risikoen for at få kræft eller abnorme børn, at problemet med at komme af med atomaffald endnu ikke er blevet løst, at risikoen for radioaktiv kontamination af respondentens land er mindre end risikoen for kemisk forurening, at en ulykke som den i Tjernobyl ikke kunne ske på atomkraftværker i Vesteuropa, at et land som har et atomkraftværk liggende tæt på grænsen til et andet land til stadighed bør underrette nabolandet om værkets drift);

- om respondenten traf en række foranstaltninger, da der indtraf en ulykke på atomkraftværket i Tjernobyl i Sovjetunionen i maj 1986 (fx midlertidigt forlod sin bopæl og tog til et mindre kontamineret område, undlod at drikke vand fra vandhanen, var ekstra omhyggelig med børnenes mad, konsulterede en læge, omhyggeligt vaskede frugt og friske grønsager, som kunne være bestrålede, ''ndlod at spise landbrugsprodukter, som måske var bestrålede, eller undgik så vidt muligt at forlade hjemmet i dagene efter meddelelsen om ulykken);

- hvad respondenten mener, vil blive de to største konsekvenser af Tjernobyl ulykken i respondentens hjemland (fx en større erkendelse af de potentielle farer ved atomkraft, en alvorlig trussel mod indbyggernes helbred, risikoen for på længere sigt at forstyrre den økologiske balance, frygt ude af proportion med, hvad der faktisk skete, betydelige tab for landmændene, en mærkbar forøgelse af sikkerhedsforanstaltningerne på atomkraftværker);

- om respondenten har hørt, om der forberedes forholdsregler til at beskytte folk i tilfælde af en alvorlig ulykke på et atomkraftværk i et af EF-landene;

- respondentens grad af tilfredshed med den information, der gives om radioaktivitet;

- respondentens holdning til indførelsen af EF''s Indre Marked i 1992, som vil betyde fri bevægelse af personer, varer og ejendom inden for EF-landene;

- respondentens holdning til EF''s fælles landbrugspolitik (Common Agricultural Policy - CAP);

- respondentens holdning til, hvilke institutioner og organisationer i EF, der spiller en virkelig vigtig rolle (fx EF-Kommissionen, ministerrådet, det europæiske råd bestående af statslederne og regeringen fra de enkelte medlemslande (det såkaldte ''europæiske topmøde''), Europaparlamentet, EF-domstolen, de enkelte landes parlamenter, de enkelte landes regeringer, faglige organisationer eller politiske partier);

- respondentens placering på en politisk venstre-højre skala;

- respondentens mening om tre grundlæggende holdninger over for det samfund, vi lever i: At hele den måde, samfundet er organiseret på, bør ændres radikalt ved revolutionære handlinger, at samfundet skal ændres gradvist gennem reformer, og at samfundet skal forsvares tappert mod alle undergravende kræfter