Folkeskolens langtidsvirkninger for eleverne, 1986-87

Der er to udgangspunkter for projektet:

- For det første et ønske om at foretage nogle indledende

undersøgelser med henblik på at finde ud af, om det er muligt på

et alment plan at afdække nogle træk af den virkning og

betydning, folkeskolen på længere sigt har på sine elever.

Folkeskolen er jo rygraden i vort uddannelsessystem, undertiden

betegnet som landets største virksomhed, og det må naturligvis

være væsentligt at prøve at få konstateret, i hvilket omfang den

lever op til sit formål, og om den i øvrigt opfylder andre

funktioner i forhold til eleverne end dem, der er givet i

forskellige formålsformuleringer.

- Det andet udgangspunkt for projektet drejer sig om at belyse

nogle store skoleforsøg og deres eventuelle langtidsvirkninger

for eleverne set i relation til mere gennemsnitlige skoler.

På denne baggrund udvalgtes følgende tidligere forsøgsskoler:

1. Kroggårdskolen, Næsby, Odense Kommune.

2. Svenstrup Skole, Nordborg Kommune.

3. Værebro Skole, Gladsaxe Kommune.

Disse skoler blev valgt ud fra en kombination af tre kriterier: For det første har forsøgene haft en ''total'' karakter, dvs. at de har omfattet alle sider af skolens virksomhed, og de har strakt sig over en årrække svarende til mindst et fuldt skoleforløb for en elev. For det andet er de tidsmæssigt placeret med en vis spredning op gennem 1960''erne og 70''erne. Og for det tredje giver de en geografisk spredning fra Københavns-området over en større provinsby til en landsbyskole.

Til hver af disse tre skoler blev der udvalgt en sammenligningsskole, nemlig hhv.:

1. Næsby Skole, Næsby, Odense Kommune.

2. Stevning Skole, Nordborg Kommune.

3. Bagsværd Skole, Gladsaxe Kommune.

Kriteriet for udvælgelsen af disse skoler har udelukkende været at finde frem til de skoler, hvis elevrekruttering svarede mest til forsøgsskolerne.

Undersøgelsen omfatter i alt 244 tidligere elever fra udvalgte klasser på de seks skoler. Dataindsamlingen blev foretaget ved mundtlige interviews efter et spørgeskema, som omfattede bl.a. følgende emner: boligforhold og geografisk mobilitet; skole- og uddannelsesforløb og den oplevede tilstrækkelighed heraf i forbindelse med senere uddannelses- og arbejdsforløb; arbejdssituation, stilling og indtægt; situationen m.h.t. parforhold og børn; forældres skolegang, videre uddannelse og erhverv; social klasse; tilknytning til folkekirken; fritidsaktiviteter samt partipolitisk arbejde og bevægelses-/foreningsarbejde; politiske holdninger; holdning til børneopdragelse; holdning til forholdet mellem kønnene; forhold til arbejdet; og endelig i detaljer om holdning og kendskab til den pågældende skole, herunder skolens almene opdragelsesfunktion og mere afgrænsede sider af skolens funktion