Ældrepakken 2003 - fra et brugerperspektiv

Regeringen vedtog i 2002 en række lovinitiativer på hjemmeplejeområdet, som kaldes Ældrepakken. Fire elementer af Ældrepakken er udvalgt til en omfattende undersøgelse: Frit Valg af leverandør og Erstatningshjælp, samt de udvidede ordninger om Fleksibel Hjemmehjælp og Personlig Hjælper.
Dette projekt bygger på to overordnede delundersøgelser, dels et indledende pilotstudie, der blev gennemført i forsommeren 2003, og dels en hovedundersøgelse.
Pilotstudiet bestod af to dele: en rundspørge til landets kommuner, hvor ledere inden for hjemmepleje og ældreforvaltning blev interviewet. De blev bedt om at beskrive, hvor langt kommunen var kommet med at implementere det frie valg, den fleksible hjemmehjælp, personlig hjælper og arbejdet med erstatningshjælpen. Og de blev bedt om kort at vurdere kommunens serviceniveau i dag og ud fra et udviklingsperspektiv. Ud fra denne rundspørge blev de kommuner valgt, hvorfra 24 ældre hjemmehjælpsmodtagere og de 6 pårørende skulle interviewes.

Dernæst gennemførtes 30 kvalitative interviews med ældre hjemmehjælpsmodtagere og pårørende til sådanne. Interviewene viste nogle resultater, der var knap så overraskende - og nogle, der vakte lidt mere opsigt.

På den forventede side var, at de ældre ønskede mere tid og bedre kontinuitet i hjemmeplejen. Lidt mindre forventet var det, at de havde hørt så lidt og set så lidt til særligt Frit Valg ordningen, som de havde. Og selv i de tilfælde, hvor de ældre kendte til Frit Valg, var der ingen klar interesse at spore, på nær nogle få.

På lignende vis afvistes den fleksible hjemmehjælp - dog i dette tilfælde ikke så meget af modvilje, som fordi de ældre anså ordningen for at være urealistisk. Over for tilbuddet om en personlig hjælper havde de ældre svært ved at forestille sig, at det skulle kunne være muligt for dem at finde en person, der ville påtage sig opgaven. Men derudover var der interesse over for det aspekt, at de kunne have én, fast hjælper i det daglige. Dog ikke, hvis de selv skulle stå for udvælgelse og ansættelse. I det hele taget var de ældres ønsker ganske ligefremme: at have garanti for, at den pleje, der bliver ydet, er af en god kvalitet, at de kan føle sig trygge ved de mennesker der kommer, at der ikke er en alt for stor udskiftning af hjælpere - og at der bliver sat tid nok af, til at hjælpen kan blive udført tilstrækkeligt grundigt.
Den beskedne interesse for Ældrepakkens elementer, der ellers er tænkt som forbedringer af plejen, skal ses i lyset af den resignation, som mange ældre gav udtryk for. De havde oplevet, at de seneste år har båret en gradvis forværring af serviceniveauet med sig - og havde derfor svært ved at forestille sig, at de nye tiltag ville hjælpe. Den forudsætning for troen på forbedringer, der kunne ligge i en tillid til den kommunale hjemmepleje, var fraværende hos mange af de ældre.
Hovedundersøgelsen bygger på sin side på 3 delementer: en undersøgelse blandt 800 repræsentativt udvalgte ældre modtagere af hjemmehjælp, en undersøgelse blandt 300 pårørende til ældre hjemmehjælpsmodtagere, samt en undersøgelse blandt 180 medarbejdere på forskellige niveauer i den kommunale hjemmepleje og 6 i den private hjemmepleje.
Undersøgelsen er gennemført i tidsrummet fra september til november 2003.