Eurobarometer 36, efterår 1991

Undersøgelserne i Eurobarometer serien er bygget op omkring en lang række replicerede spørgsmål til belysning af bl.a. følgende forhold: #- respondentens tilfredshed med samfundet og demokratiets funktion samt opfattelse af hvilke mål, der bør afstikkes og forfølges for en gunstig samfundsudvikling, #- respondentens holdning til nationens medlemskab af EF samt udviklingen henimod et forenet Europa, #- den generelle holdning til Europaparlamentet, opfattelsen af mulige/ønskværdige mål for Europaparlamentet og tilfredsheden med (omfanget af) mediernes oplysninger om Europaparlamentet, #- respondentens politiske og religiøse holdninger/præferencer. #I baggrundsvariablene indgår endvidere en række standard demografiske oplysninger. # #Eurobarometer 36 beskæftiger sig herudover mere eller mindre detaljeret med bl.a. følgende emner: # #- om respondenten hyppigt forsøger at få parterne i en diskussion til at dele sine synspunkter samt hyppigheden af deltagelse i politiske diskussioner; #- holdning til økonomisk støtte til Sovjetunionen; #- EF''s fælles landbrugspolitik; en reform af denne for at sætte en stopper for landbrugets overskudsproduktion; 1- holdning til om beslutninger på forskellige områder skal tages af EF-landene i fællesskab eller af de enkelte lande (sikkerhed og forsvar, miljøbeskyttelse, valuta, samarbejde med tredjeverdenslande, sundhed og socialt velfærd, uddannelse, grundlæggende regler for presse og medier, videnskabelig og teknologisk forskning, momssatser, udenrigspolitik over for ikke EF-lande, medarbejderindflydelse i bestyrelser, beskyttelse af edb-registre om enkeltpersoner); #- respondentens holdning til indførelsen af EF''s Indre Marked, som vil betyde fri bevægelse af personer, varer og ejendom inden for EF-landene; #- nyhedsinformation (fjernsyn, aviser, radio); #- national identitet; #- forventninger til 1992 med hensyn til udviklingen i den generelle økonomiske situation og respondentens økonomiske situation; #- kendskab til EF-initiativer angående en løsning på krisen i det tidligere Jugoslavien; #- forskellige konferencer med det formål at fastsætte detaljerne i en europæisk økonomisk og monetær union, samt en politisk union; #- personhenførbare oplysninger i forskellige offentlige og private registre; beskyttelse og samtykke; #- kendskab til det europæiske program for kampen mod kræft (European Code Against Cancer); #- respondentens rygevaner; forbud mod tobaksreklamer; #- regional tilknytning; #- politiske tiltag for at tilgodese mindre bemidlede regioner i medlemslandene; EF''s regionale udviklingsfond (ERDF); #- kendskab til Baskerlandet; #- respondentens vurdering af vigtigheden af en række problemer (fx at udligne forskellene mellem de forskellige regioner i landet ved at yde hjælp til de dårligst udviklede regioner eller dem, der trænger mest, sikring af at energiforsyninger kan opretholdes, at forsøge at reducere antallet af meget rige og meget fattige mennesker, at bekæmpe terrorisme, at bekæmpe arbejdsløsheden, at forsvare egne interesser mod supermagterne som fx USA og Sovjetunionen, at beskytte naturen og bekæmpe forurening, at styrke det militære forsvar mod potentielle fjender); #- situationen om ti år angående international spænding, forskelle i levestandard mellem rige og fattige lande, hungersnød i verden, videnskab og teknologi, forståelse mellem de industrialiserede lande og udviklingslandene, verdens ressourcer; #- respondentens kendskab og holdning til en række tredjeverdenslande (Brasilien, Kina, Saudi Arabien, Indien, Peru, Singapore, Ægypten, Sudan, Mozambique, Nicaragua). Blandt emnerne er informationskilder, kultur og skikke, fattigdom og sult, samt respondentens opfattelse af, på hvilken måde der bedst ydes hjælp og støtte til tredjeverdenslandene, sociale og politiske forhold, graden af økonomisk udvikling samt nuværende og fremtidige relationer mellem respondentens land og disse lande; #- kendskab til strejken blandt ansatte i EF-Kommissionen