Gartneres arbejdsmiljø og helbred, Odense 1983

Gartneriarbejdernes ekspositionsforhold og gener under arbejdet med bekæmpelsesmidler (pesticider) er kun i ringe omfang belyst. Salget af bekæmpelsesmidler er i de seneste år stagneret efter en forudgående periode med stigende forbrug. I Danmark er det årlige forbrug af bekæmpelsesmidler ca. 20.000 tons fordelt på knapt 300 virksomme stoffer.

Den stigende opmærksomhed omkring bekæmpelsesmidlernes helbredsmæssige effekter har givet anledning til, at myndighederne gennem de seneste år har forbudt anvendelsen af visse kemikalier inden for gartneriområdet, fx DDT og TEPP, ligesom andre bekæmpelsesmidler er pålagt restriktioner.

Produktivitetsstigningen inden for ''det grønne område'' skyldes, at der i udstrakt grad anvendes kemikalier, herunder også bekæmpelsesmidler. Hvor mange personer i Danmark, som arbejder med disse midler, vides ikke, men anvendelseshyppigheden og den hermed forbundne risiko varierer med fagområde. I Sverige anvender landbruget ca. 90% af det samlede bekæmpelsesmiddelforbrug, men udlægningen er koncentreret til få dage om året.

Selv om det kan beregnes, at forbruget af insekt-, svampe- og vækstreguleringsmidler i gartnerier er under 1% af det samlede danske forbrug, udgør anvendelsen af disse midler i lukkede væksthuse en større risiko sammenlignet med andre anvendelsesområder, hvor spredningen foregår i fri luft. Udlægningen af bekæmpelsesmidler i gartnerier foregår ofte flere gange om ugen i vækstperioden.

Antallet af erhvervsbetingede forgiftninger med dødelig udgang er i Danmark begrænset, hvorimod forekomsten af ikke-dødelige forgiftningstilfælde er langt hyppigere. I 1978 blev 99 personer med pesticidforgiftning indlagt på hospitalet, heraf var 32 af tilfældene arbejdsulykker. Parathion og andre organofosfater er skyld i de fleste forgiftningstilfælde. Det præcise antal erhvervsbetingede akutte forgiftningstilfælde herhjemme kendes ikke, idet mange lettere tilfælde ikke kommer til behandling og derfor ikke registreres. En udenlandsk undersøgelse fandt, at for hver fatalt forløbende pesticidforgiftning forekom der ca. 100 ikke-fatale forgiftningstilfælde. De fleste erhvervsbetingede forgiftningstilfælde skyldes optagelse af pesticider gennem huden, og undersøgelser har vist, at det udgør den potentielt farligste forgiftningsrute.

Arbejdet i gartnerier indebærer jævnlig kontakt med mange irritative og sensibiliserende materialer. Det er velkendt, at en række blomster og planter, som herhjemme dyrkes i gartnerier, indeholder stoffer, som kan give både irritative og allergiske kontakteksemer. Enkelte af de i Danmark anvendte bekæmpelsesmidler er ligeledes eksemfremkaldende. Kontakturtikarier er også beskrevet efter kontakt med planter og bekæmpelsesmidler. Det fugtige og varme klima i væksthusene virker befordrende på skimmelsvampvækst og den dermed foreliggende risiko for luftvejsallergi. Blomsterpollen fra planter i væksthuse og planter i de omliggende områder kan også give høfeber og astma.

Formålet med denne undersøgelse er ved hjælp af spørgeskemabesvarelser at belyse en gruppe gartneriarbejderes arbejde med bekæmpelsesmidler og forekomst af forbigående akutte gener forbundet med dette arbejde. På baggrund af kendte arbejdsmiljøpåvirkninger, som forekommer i gartnerivirksomheder, er formålet tillige at belyse forekomsten af en række andre helbredseffekter.

Det postomdelte spørgeskema indeholdt spørgsmål vedrørende arbejdsforholdene:

- om respondenten var beskæftiget i gartneri

- om gartneritype

- om respondenten arbejdede med bekæmpelsesmidler

- om hyppigheden heraf

- om brug af værnemidler

samt spørgsmål om følgende helbredsforhold:

- om forbigående ubehag i forbindelse med

bekæmpelsesmiddelarbejdet, herunder karakteren af ubehaget, samt

anvendte midler

- eksem

- nældefeber

- øjen-/næseirritation

- astma

Der blev desuden spurgt, om svarpersonerne havde været i behandling for eksem/hududslæt, høfeber og astma