Eurobarometer 37, forår 1992

Undersøgelserne i Eurobarometer serien er bygget op omkring en lang række replicerede spørgsmål til belysning af bl.a. følgende forhold: #- respondentens tilfredshed med samfundet og demokratiets funktion samt opfattelse af hvilke mål, der bør afstikkes og forfølges for en gunstig samfundsudvikling, #- respondentens holdning til nationens medlemskab af EF samt udviklingen henimod et forenet Europa, #- den generelle holdning til Europaparlamentet, opfattelsen af mulige/ønskværdige mål for Europaparlamentet og tilfredsheden med (omfanget af) mediernes oplysninger om Europaparlamentet, #- respondentens politiske og religiøse holdninger/præferencer. #I baggrundsvariablene indgår endvidere en række standard demografiske oplysninger. # #Eurobarometer 37.0 beskæftiger sig herudover mere eller mindre detaljeret med bl.a. følgende emner: # #- om respondenten hyppigt forsøger at få parterne i en diskussion til at dele sine synspunkter samt hyppigheden af deltagelse i politiske diskussioner; #- begrundelse for at stemme (for at ''besejre'' et parti, som man ikke kan lide, for at støtte det parti, som har det bedste program, for at støtte en kandidat fra ens eget område, for at støtte en bestemt politisk leder, for at støtte/vælte den siddende regering); #- kendskab til hvor de forskellige EF-institutioner er placeret; #- vigtigheden af EF-spørgsmål for den fremtidige udvikling i respondentens land; aspekter af EF som bedst svarer til respondentens interesser (at umuliggøre en krig, at skabe et nyt samfund, at stå rustet over for konkurrencen på verdensmarkedet, at gøre det lettere at rejse mellem landene, at gøre kulturelle og personlige udvekslinger lettere, at få et mere interessant liv, at nedsætte leveomkostningerne, at skabe en ny politisk magt); #- grad af tilfredshed med den måde hvorpå en række enkeltpersoner eller institutioner beskæftiger sig med Europa (fjernsynet, pressen, politikerne, forskellige kirkelige retninger, firmaer, lærere og undervisere, regeringen, fagforeningerne, regionerne, de lokale myndigheder); #- national identitet og følelse af at være europæer; #- holdning til hvordan udviklingen mod en europæisk union forløber; #- holdning til EF-flaget; #- holdning til om beslutninger på forskellige områder skal tages af EF-landene i fællesskab eller af de enkelte lande (sikkerhed og forsvar, miljøbeskyttelse, valuta, samarbejde med tredjeverdenslande, sundhed og socialt velfærd, uddannelse, grundlæggende regler for presse og medier, videnskabelig og teknologisk forskning, momssatser, udenrigspolitik over for ikke EF-lande, medarbejderindflydelse i bestyrelser, beskyttelse af edb-registre om enkeltpersoner, industripolitik, kulturpolitik, indvandringspolitik, regler om politisk asyl, helbredsforhold og sikkerhed for arbejdere, kampen mod arbejdsløshed); #- EF''s fælles landbrugspolitik; en reform af denne for at sætte en stopper for landbrugets overskudsproduktion; #- respondentens holdning til indførelsen af EF''s Indre Marked, som vil betyde fri bevægelse af personer, varer og ejendom inden for EF-landene; den sociale dimension; #- kendskab til Maastricht-topmødet i december 1991 og underskrivelsen af en unionstraktat; #- holdning til en økonomisk og monetær union med en fælles centralbank og en fælles møntenhed; #- holdning til en politisk union med fælles ansvar for udenrigspolitikken over for lande uden for EF samt fælles forsvars- og sikkerhedspolitik; #- holdning til at Europaparlamentet sammen med Ministerrådet har ret til at forme EF-lovgivningen; #- holdning til om EF bør udvides med Østrig, Finland, Norge, Sverige, Schweiz, Malta, Cypern og Rusland; #- holdning til at EF deltager i den økonomiske genrejsning af de østeuropæiske lande med det formål at sikre økonomisk og politisk stabilitet i Europa og dermed begrænse risikoen for ubalanceret migration; #- holdning til at statsborgere fra et EF-medlemsland, som bor i et andet EF-land, har ret til at stemme ved lokalvalg, til at opstille som kandidat ved lokalvalg, stemme ved Europaparlamentsvalg, stille op som kandidat ved Europaparlamentsvalg; #- holdning til indvandrere og asylansøgere; #- sociale og politiske rettigheder for personer der ikke er statsborgere i et EF-land; #- respondentens grad af tilfredshed m.h.t. kvaliteten af drikkevand, støjniveauet, luftforurening, fjernelsen af affald, mangelen på adgang til åbne arealer, ødelæggelse af landskabet, trafiktætheden; #- respondentens grad af bekymring m.h.t. forurening af vandløb og søer, ødelæggelse af strande og havmiljø, udryddelsen af plante- og dyrearter, luftforurening, global opvarmning (drivhuseffekten), ødelæggelsen af ozonlaget, landbrugets forurening (insekticider, herbicider, slam), industriaffald, mulige skader på miljøet ved udviklingen af bioteknologi, brugen af dyr til forsøg, jagt, risikoen ved brug af atomkraft, motorsport i naturen (motorbåde, motorcykler, terrængående køretøjer, jetski, snescootere), ødelæggelse af naturen som følge af turisme, byudvidelser; #- vurdering af vigtigheden af miljøbeskyttelse og forureningsbekæmpelse; vurdering af, hvad der udgør de største trusler for miljøet, samt af, hvad der er de alvorligste konsekvenser af miljøforureningen; hvad respondenten selv har gjort - og fortsat agter at gøre - m.h.p. miljøbeskyttelse og forureningsbekæmpelse; vurdering af forhold, der kan retfærdiggøre investeringer i regionale miljøbeskyttelsesforanstaltninger, samt af de ansvarlige myndigheders indsats m.h.p. at beskytte miljøet; vigtigheden af miljøbeskyttelse i forhold til den økonomiske udvikling; respondentens behov for bedre information m.h.t. forskellige aspekter vedr. miljø- og forureningsspørgsmål; #- kendskab til FN''s konference for miljø og udvikling som afholdes i Rio de Janeiro i juni 1992; #- respondentens kendskab til det europæiske år for beskyttelse af borgerne, som finder sted fra juni 1993 til juni 1994; ønske om information om borgerbeskyttelse; #- respondentens drikkevaner; antal genstande der skal til før ens evne til at køre bil svækkes; #- kendskab til, brug af og holdning til en række rusmidler (marihuana, hash, morfin, heroin, kokain, LSD, crack, ecstasy (XTC), lim og opløsningsstoffer); hvilken type problem stofmisbrug er (et spørgsmål om modenhed, et socialt problem, et sundhedsproblem, et moralsk problem, et kriminelt problem, et økonomisk problem); første prioritet i bekæmpelse af narkotikamisbruget (slå ned på forhandlerne, sørge for information om problemet gennem massemedierne, støtte og uddanne folk i en sund levevis, løse sociale og økonomiske problemer, gennemføre nye love, forbedre behandlingen af stofmisbrugere, udføre mere videnskabelig forskning); hvilke ting respondenten mener, at stofmisbrug kan føre til (AIDS, prostitution, helbredsproblemer, sociale problemer, vold, selvmord, sammenbrud, problemer med loven); forholdsregler der skal tages for at mindske følgerne af stofmisbrug (uddeling af gratis sprøjter, nedsættelse af prisen på stoffer, behandling af stofmisbrugere med erstatningsprodukter (som metadon), slå ned på sælgere og smuglere, isolere stofmisbrugere, åbne revalideringscentre); #- vigtigste grund til at mennesker drikker for meget eller tager stoffer (at de er en fiasko i skolen eller på jobbet, for at glemme deres problemer, for at gøre som deres venner, for at forbedre deres ydeevne, for at få venner, for at få selvtillid, familieproblemer, problemer i parforhold)