Aldehyddehydrogenase-aktivitet som markør for transplantatkvalitet ved autolog stamcelletransplantation, 2010

Maligne lymfomaer er en gruppe af sygdomme forårsaget af maligne lymfocytter, der ophobes i lymfeknuder og andre lymfoide væv, hvorved det er det mest fremtrædende kliniske træk, ved lymphadenopati. De maligne celler kan også infiltrere organer uden for den lymfoide væv, såkaldte ekstra nodale manifestationer, eller gå ind i blodsystemet (leukemic fase). Maligne lymfomer er opdelt i Hodgkins lymfom og non-Hodgkins lymfom (NHL). Hodgkins lymfom er kendetegnet ved tilstedeværelsen af Reed-Sternberg celler, hvorimod non-Hodgkins lymfom er en mere heterogen gruppe af neoplasmer i lymfesystemet, med fællesnævneren, de diffuse eller nodulær samlinger, af unormale lymfocytter. Det diffuse storcelle B-celle lymfom (DLBCL) udgør omkring 30% af gruppen af NHL. DLBCL er en moden B-celle neoplasma kendetegnet ved en diffus spredning af store neoplastiske B-lymfoide celler med kernestørrelse mere end to gange størrelsen af en normal lymfocyt. DLBCL er en aggressiv form for NHL, med en høj tendens til at formere sig, og metastasere, og 40 % af patienter diagnosticeret med DLBCL er allerede i et fremskredent stadium af sygdommen (stadion IV) og 15 % har knoglemarvsinfiltration på tidspunktet for diagnosen. DLBCL opstår normalt som en Novo sygdom, men det kan også være resultatet af en transformation fra en mindre aggressiv B-celle neoplasma, såsom follikulært lymfom, MALT-lymfom, marginal zone B-celle lymfom eller kronisk lymfatisk leukæmi.