Eurobarometer 44.1, november-december 1995

Undersøgelserne i Eurobarometer serien er bygget op omkring en lang række replicerede spørgsmål til belysning af bl.a. følgende forhold: #- respondentens tilfredshed med samfundet og demokratiets funktion samt opfattelse af hvilke mål, der bør afstikkes og forfølges for en gunstig samfundsudvikling, #- respondentens holdning til nationens medlemskab af EU samt udviklingen henimod et forenet Europa, #- den generelle holdning til Europaparlamentet, opfattelsen af mulige/ønskværdige mål for Europaparlamentet og tilfredsheden med (omfanget af) mediernes oplysninger om Europaparlamentet, #- respondentens politiske og religiøse holdninger/præferencer. #I baggrundsvariablene indgår endvidere en række standard demografiske oplysninger. # #Eurobarometer 44.1 beskæftiger sig herudover mere eller mindre detaljeret med bl.a. følgende emner: # #- forventninger til 1996 (angående livet i almindelighed, landets økonomiske situation, husstandens økonomiske situation, beskæftigelsessituationen, respondentens egen jobsituation); #- informationskilder som respondenten bruger; #- om respondenten hyppigt forsøger at få parterne i en diskussion til at dele sine synspunkter samt hyppigheden af deltagelse i politiske diskussioner; #- holdning til den Europæiske Union; om en union er til fordel eller til ulempe for respondentens land; #- vurdering af udviklingen af den europæiske enhed; #- holdning til en fælles EU-valuta der skal erstatte de enkelte medlemslandes valuta; om respondenten er godt informeret om den fælles mønt (ECU''en); #- kendskab til hvilke betingelser medlemslandene skal opfylde for at komme med i den Økonomiske og Monetære Union (ØMU''en) (lav inflation; lav rentesats; begrænset budgetunderskud; begrænset samlet statsgæld; tilstrækkelig valutakursstabilitet); hvilke to lande der har valgt at stå uden for den Monetære Union; vurdering af hvornår de nye sedler og mønter i den europæiske valuta vil blive indført; holdning til en række mulige konsekvenser af indførelsen af den fælles valuta (hurtigere økonomisk vækst; skabe flere jobs; gøre det lettere at handle i Europa, idet alle priser vil være sammenlignelige; fjerne gebyret ved veksling fra en valuta til en anden; gøre livet lettere for mennesker, der rejser over grænser; begrænse udgifterne ved forretninger mellem medlemmer af ØMU''en; begrænse uro på de internationale valutamarkeder; resultere i højere inflation; resultere i stigende omskiftelighed på de internationale valutamarkeder; resultere i at forskellen mellem de rige og de fattige bliver større; få flere ulemper end fordele; indebære at de enkelte lande vil miste kontrollen med deres økonomiske politik; indebære at de enkelte lande vil miste for meget af deres identitet); om indførelsen af de nye sedler og mønter bør ske gradvist eller hurtigt; hvordan og hvornår respondenten gerne vil have, at den dobbelte angivelse af priser på varer og serviceydelser i både den nationale og den europæiske valuta bliver indført i forhold til overgangen vedrørende sedler og mønter; om respondenten er bekymret for en række ting i forbindelse med denne overgang (forståelsen af de nye priser; omregningsfejl; at blive snydt ved omregninger; indblanding i private økonomiske sager; skatteproblemer; at overgangen er for kompliceret eller for dyr); holdning til en informationskampagne før indførelsen af ECU''en samt hvor informationen skulle være tilgængelig; #- hvordan respondenten forestiller sig Europa i år 2010; om følgende ting vil være en realitet (at lande som Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet vil være blevet medlemmer af EU; at respondenten og respondentens børn regelmæssigt vil bruge kontanter og checks i en fælles europæisk valuta; at respondenten og dennes børn vil studere, arbejde og bo i et hvilket som helst EU-land akkurat som i dag; at EU-landene i fællesskab vil bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet; at EU vil handle i fællesskab angående militær og forsvarspolitik, hovedprincipperne i økonomisk politik og hovedprincipperne i social- og beskæftigelsespolitik; at arbejdsløsheden i EU vil være lavere end i dag; at europæiske varer og serviceydelser vil være konkurrencedygtige over for amerikanske og japanske varer og serviceydelser på verdensmarkedet); #- hvilke personer i det offentlige liv, i foreninger, organisationer og institutioner mener respondenten giver troværdige oplysninger om EU; #- national identitet og følelse af at være europæer; #- kendskab til en række EU-institutioner og initiativer (Europaparlamentet, Europa Kommissionen, Ministerrådet, Europadomstolen, det Indre Marked, Maastricht-traktaten, det planlagte topmøde i 1996, hvor Maastricht-traktaten skal vurderes og revideres, ideen om et Europa i ''to hastigheder'', diskussioner om fremtidigt medlemskab for landene i Central- og Østeuropa, konferencen mellem alle EU-medlemslandene og 12 partnere i Middelhavsregionen vedrørende dannelsen af et Euro-Middelhavspartnerskab samt Komiteen for regionerne i EU; #- om beslutninger på forskellige områder skal tages af EU-landene i fællesskab eller af de enkelte lande (forsvar, miljøbeskyttelse, valuta, samarbejde med tredjeverdenslande, sundhed og socialt velfærd, grundlæggende regler for massemedierne, lønmodtageres rettigheder over for deres arbejdsgivere, indvandrerpolitik, kampen mod arbejdsløsheden, landbruget, forbrugerpolitik, støtte til regioner som har økonomiske problemer, uddannelse, videnskabelig og teknologisk forskning, momssatser, udenrigspolitik over for ikke EU-lande, kulturpolitik, regler for opnåelse af politisk asyl, arbejderes sundhed og sikkerhed, kampen mod narkotika, ligestilling, handel med lande uden for EU, fiskeripolitik, konkurrencepolitik); #- holdning til EU''s Indre Marked; #- vurdering af en række forslag (en europæisk monetær union med en fælles valuta, som i 1999 skal erstatte de enkelte medlemslandes valuta; fælles udenrigspolitik over for lande uden for EU; fælles forsvars- og militærpolitik; EU skal have en europæisk regering, som er ansvarlig over for Europaparlamentet og Ministerrådet; EU skal kun være ansvarlig for sager, som ikke kan varetages effektivt af nationale, regionale eller lokale regeringer; formanden for og medlemmerne af Kommissionen bør trække sig tilbage, hvis de ikke har opbakning fra et flertal i Europaparlamentet; i sager om EU-lovgivning, skatter og udgifter skal Europaparlamentet have de samme rettigheder som Ministerrådet; enhver borger i et EU-land, som bor i et andet EU-land, skal have ret til at stemme og at opstille som kandidat ved lokale valg; skolen bør informere om, hvordan EU-institutionerne arbejder; EU bør støtte film- og fjernsynsproduktion i Europa for at opnå en bedre balance mellem amerikanske, japanske og europæiske produktioner); #- om den ''nye'' Europæiske Union får respondenten til at føle sig forhåbningsfuld eller bange, entusiastisk eller ligeglad, pessimistisk eller optimistisk, skuffet eller tilfreds og engageret eller uengageret; #- om respondenten har tillid til, at de følgende sørger for, at EU-beslutningerne er til gavn for mennesker som respondenten: Europa Kommissionen, regeringen i respondentens land, Europaparlamentet, parlamentet i respondentens land, Ministerrådet; #- hvor stor en rolle Europaparlamentet spiller i EU i dag; om respondenten ville foretrække, at det spillede en endnu større rolle; om Europaparlamentet beskytter respondentens interesser; hvilke områder Europaparlamentet og den nationale regering bør være specielt opmærksom på; #- kendskab til det planlagte EU-topmøde i 1996; hvilke grundlæggende mål EU bør sætte sig inden for rammerne af dette topmøde; #- holdning til ideen om et Europa i ''to hastigheder'', som betyder, at nogle lande er parate til at intensivere udviklingen af en fælles EU-politik på visse områder, mens andre lande ikke er; #- hvor ofte nogen i respondentens husstand køber en række fødevarer (ost; færdiglavede kødretter, pateer, salami etc.; kage, slik, kiks; frugt; grøntsager; honning; kød og fjerkræ; færdigmad eller forkogte retter; øl); ting af vigtighed ved køb af disse fødevarer (varemærket; et kvalitetsmærke; området eller landet hvor produktet blev fremstillet; produktets traditionelle karakteristika; produktets udseende, dvs. dets farve, lugt, friskhed, konsistens; distributionskanal; ikke for høj pris; oprindelsesland; ikke for lav pris; datomærkning (pakkedato, sidste brugsdato etc.)); #- respondentens definition af et kvalitetsprodukt; om respondenten har tillid til kvalitetsmærkningen af fødevarer; #- kendskab til en række forkortelser på kvalitetsmærkning; om respondenten har hørt om og har købt fødevarer mærket med oprindelsesland; hvilken betydning dette mærke har for respondenten; om respondenten ville være villig til at betale lidt mere for fødevarer med garanti for oprindelsesland; #- om respondenten spiser fødevarer fremstillet på den traditionelle måde; hvor respondenten køber sådanne produkter; hvad der gør det muligt for respondenten at vide, at et produkt er fremstillet på den traditionelle måde; #- om respondenten går på restaurant, og om respondenten her foretrækker produkter med angivet oprindelsesland eller traditionelle specialiteter; #- om respondenten ville have mere tillid til et produkt, hvis EU garanterede en fødevares oprindelsesland eller garanterede, at et produkt var fremstillet på den traditionelle måde; #- holdning til en række udtalelser som beskriver, hvordan EU fungerer i praksis i dag; hvordan respondenten gerne så, at EU fungerede om ti år; #- hvordan beslutningerne træffes inden for EU-institutionerne, specielt i Ministerrådet, hvor hvert medlemsland er repræsenteret af et regeringsmedlem (alle 15 lande har mere eller mindre samme indflydelse; en lille gruppe store økonomisk stærke lande dominerer); hvilke af landene er store og økonomisk stærke; #- om politiske partier, fagforeninger eller andre faglige organisationer, aviser, radio- og TV-stationer generelt repræsenterer respondentens holdning til Europa og EU; #- holdning til at landene i Central- og Østeuropa bliver medlemmer af EU; grunde til at optage dem som medlemmer; #- holdning til landbrugsstøtte i EU, hvis flere lande fra Central- og Østeuropa bliver medlemmer af EU (øge støtten så både nuværende og nye medlemslande kan få støtte efter de samme regler som nu; fastholde den samlede støtte og dele den ud mellem nuværende og ny medlemmer efter strengere regler; udelukke nye medlemslande fra støtteprogrammer i en overgangsperiode); #- hvad respondenten foretrækker, når der tages fælles beslutninger i Ministerrådet (at landenes stemmer har vægt i forhold til landets befolkning; at stemmerne har vægt ikke blot efter størrelsen af landets befolkning; at hvert land, lille eller stort, har een stemme); #- hvilke af en række rettigheder er de vigtigste for EU-borgere (retten til at bo og arbejde hvor som helst i EU; retten til at stemme ved og opstille som kandidat til Europaparlamentsvalg og lokalvalg i et andet EU-land; retten til, når man er i et ikke-EU-land, at modtage hjælp og beskyttelse fra ambassader og konsulater fra ethvert EU-land, hvis ens eget land ikke har en ambassade eller et konsulat i det pågældende land; retten til at være omfattet af specifikke sociale beskyttelsesforanstaltninger i hele EU; retten til at appellere til EU''s ombudsmand hvis ens rettigheder ikke tilgodeses af en EU-institution; retten til at indbringe sager for Europadomstolen hvis man mener, at ens rettigheder efter gældende EU-love krænkes; #- hvilke af en række målsætninger bør få førsteprioritet i EU over de næste ti år (at sikre at respekten for lov og ret opretholdes; at garantere den individuelle frihed for EU-borgere; at hjælpe med til at skabe og opretholde fred i hele Europa; at sikre en tilstrækkelig indkomst for landmænd i EU; at mindske regionale uligheder i EU; at fremme socialt velfærd for EU-borgere; at beskytte miljøet; at bekæmpe terrorisme, narkotikahandel og andre former for organiseret kriminalitet; at forsvare EU''s interesser i hele verden); #- holdning til to udtalelser om EU (en af de vigtigste grunde til at have en europæisk union er at undgå krig mellem medlemslandene; selv om EU blev opløst i morgen, er en krig mellem de nuværende medlemslande utænkelig); #- hvem skal beslutte, om der skal sendes tropper ud for at deltage i en krig uden for EU (regeringerne i de lande, der er villige til at sende tropper; Europarådet ved en enstemmig beslutning; Europarådet ved en flertalsbeslutning, men med det forbehold at de enkelte lande kan vælge ikke at sende tropper; Europarådet ved en flertalsbeslutning, men ved at forpligte medlemslandene til at sende tropper); om en sådan beslutning skal være gyldig med eller uden Europaparlamentets godkendelse; #- holdning til en række udtalelser om Europas konkurrenceevne (hvis vi ønsker, at Europa skal være konkurrencedygtig på verdensmarkederne, må vi skære drastisk ned i det nuværende niveau for sociale ydelser eller vi må acceptere væsentlige nedskæringer i de nuværende sociale ydelser; Europa er i stand til at være konkurrencedygtig på verdensmarkederne og stadig bevare de sociale ydelser mere eller mindre som i dag); #- om det ville være nyttigt, hvis alle medlemslandene arbejdede sammen på at bekæmpe arbejdsløsheden og skabe nye jobs; #- holdning til rettighederne for mennesker, der lever i respondentens land, men som ikke er borgere fra et EU-land; #- måder hvorpå demokratisk valgte politiske ledere bør tage beslutninger om EU''s fremtid; #- hvor stor indflydelse mennesker som respondenten har på de beslutninger, der træffes af landets regering og af EU; #- om og hvor længe respondenten har boet i et andet EU-land for at studere eller arbejde; #- holdning til vigtigheden af en række problemer, og om respondenten foretrækker, at beslutninger om dem tages af medlemslandene i fællesskab eller af hvert land for sig (udligne forskellene mellem de forskellige regioner i landet ved at yde hjælp til de dårligst udviklede regioner eller dem, der trænger mest; sikre at energiforsyninger kan opretholdes; forsøge at reducere antallet af meget rige og meget fattige mennesker; bekæmpe terrorisme; hjælpe de fattige lande i Afrika, Sydamerika, Asien etc.; bekæmpe arbejdsløsheden; forsvare egne interesser mod økonomisk eller politisk stærke lande som USA, Rusland og Japan; beskytte naturen og bekæmpe forurening; styrke det militære forsvar mod potentielle fjender; styrke forbindelserne til landene i Central- og Østeuropa); #- kendskab til tredjeverdenslande; informationskilder og hovedemner dækket af denne information; hvad respondenten gerne ville vide mere om; holdning til hjælp til tredjeverdenslande; vigtigste mål med vores relationer til tredjeverdenslandene; holdning til hvad de industrialiserede lande gør (hjælper tredjeverdenslandene med at blive mindre fattige; hjælper dem til økonomisk uafhængighed og gør dem i stand til at løse deres basale problemer; hjælper dem til at blive ''rigtige'' partnere i verdensøkonomien); hvem giver mest hjælp til tredjeverdenslandene; hvem giver den mest udbytterige hjælp; om der er nogle betingelser, som bør opfyldes, før man kan give hjælp til tredjeverdenslande; hvad respondenten mener, størstedelen af EU''s hjælp til tredjeverdenslande går til; #- (kun stillet i Belgien, Holland, Frankrig, Grækenland, Italien, Spanien, Tyskland og Storbritannien): hvilket EU-land respondenten føler sig mest knyttet til; hvilke(t) land(e) kan man stole mest på politisk, er mere EU-venligt end andre, er mere effektivt økonomisk end andre, er mest troværdigt i forretningsanliggender; om EU vil gå over til en fælles europæisk valuta i 1999; vurdering af den nuværende politiske og økonomiske situation i Italien; #Resten af spørgsmålene blev kun stillet til de 15 til 24-årige: #- hvad respondenten opfatter som skolens vigtigste rolle (at udvikle børnenes personlighed og medvirke til at udvide deres evner; at forberede børn til en karriere; at lære børn at leve i samfundet og tilpasse sig til ændringer i samfundet); #- om respondenten har skolesøgende børn; grad af tilfredshed med den måde skolen hjælper børn med at udvikle deres personlighed og udvide deres evner samt lærer dem at leve i samfundet og tilpasse sig til ændringer i samfundet; #- vigtigste egenskaber for en person at have (evnen til at tilpasse sig; evnen til at kommunikere; selvstændighed; ansvarsfølelse; fantasi og kreativitet; tolerance og respekt for andre; et spørgende sind; lydighed, respekt for autoriteterne; loyalitet; evnen til at udvikle effektive måder at arbejde på; evnen til at tænke logisk); hvilken rolle forældrene bør spille for at udvikle disse egenskaber; om forældre er tilstrækkeligt involveret i deres børns skole og skolearbejde; #- holdning til at virksomheder gør en række ting (sender deres medarbejdere ud for at undervise i specifikke fag; deltager i forberedelsen af generelle undervisningsprogrammer; deltager i udarbejdelsen af erhvervsuddannelsesprogrammer; giver unge mennesker information for at hjælpe dem med at vælge en karriere; deltager i beslutningen om, hvorvidt en elev kan tilkendes en faglig kvalifikation; deltager i uddannelsen af unge mennesker ved at oprette praktikpladser i virksomhederne i forbindelse med skole- eller universitetskurser; deltager i uddannelsen af unge mennesker ved at lade dem, der ønsker at lære et fag i en virksomhed, fortsætte med at gå i skole (endagskurser, læreplads); #- generel vurdering af den undervisning respondenten selv har modtaget; #- om skolen forbereder børn godt eller dårligt på de hastige ændringer i dagens samfund; #- om de hastige ændringer i dagens samfund har spillet en rolle for respondentens planer og beslutninger og har fået respondenten til at vælge en god generel uddannelse, en grundig uddannelse på et specielt område, til at udvikle effektive arbejdsmetoder mere end blot at tilegne sig kundskab, eller til at arbejde/ønske at arbejde så hurtigt som muligt; #- holdning til at fortsætte med at uddanne sig gennem hele livet; grunde til at ønske/ikke at ønske dette; om fortsat uddannelse kan forbedre ens arbejdsliv og personlige liv; om de offentlige myndigheder bør hjælpe alle, som ønsker at uddanne sig hele livet; på hvilke måder bør de hjælpes; hvem bør betale for fortsat uddannelse og kurser; om respondenten ville være villig til at betale en del af udgifterne til sådanne kurser; om og på hvilke måder EU kunne spille en rolle mht. videreuddannelse og kurser; #- om uddannelse gennem hele livet er blevet en nødvendighed for respondenten (for at undgå at blive eller forblive arbejdsløs; for at forbedre sin egen jobsituation; for at tilpasse sig til de hastige ændringer i samfundet); #- om vore dages skole forbereder børn på de nye krav, som informationssamfundet stiller; om nye kommunikationsteknikker vil forbedre kvaliteten af undervisningen og/eller fundamentalt vil ændre undervisningsformerne