Eurobarometer 52.1, november-december 1999

Undersøgelserne i Eurobarometer serien er bygget op omkring en lang række replicerede spørgsmål til belysning af bl.a. følgende forhold: #- respondentens tilfredshed med samfundet og demokratiets funktion samt opfattelse af hvilke mål, der bør afstikkes og forfølges for en gunstig samfundsudvikling, #- respondentens holdning til nationens medlemskab af EU samt udviklingen henimod et forenet Europa, #- den generelle holdning til Europaparlamentet, opfattelsen af mulige/ønskværdige mål for Europaparlamentet og tilfredsheden med (omfanget af) mediernes oplysninger om Europaparlamentet, #- respondentens politiske og religiøse holdninger/præferencer. #I baggrundsvariablene indgår endvidere en række standard demografiske oplysninger. # #Eurobarometer 52.1 beskæftiger sig herudover mere eller mindre detaljeret med bl.a. følgende emner: # #- videnskab og teknologi; om ny teknologi på forskellige områder vil forbedre vores liv i de kommende 20 år (fx solenergi, computer- og informationsteknologi, bioteknologi, telekommunikation, nye materialer, rumforskning, internettet, kernekraft); hvad moderne bioteknologi i bred forstand dækker; holdning til moderne bioteknologi; #- holdning til en række påstande (der findes bakterier, som lever af spildevand; almindelige tomater indeholder ikke gener, men genetisk modificerede tomater gør; kloning af levende væsener resulterer i nøjagtigt identisk afkom; ved at spise genetisk modificeret frugt kan en persons gener også blive ændret; det er faderens gener, der bestemmer, om barnet bliver en pige; gær til ølbrygning består af levende organismer; det er muligt at finde ud af, om et barn har sygdommen Downs syndrom (er mongol) inden for de første få måneder af en graviditet; gensplejsede dyr er altid større end almindelige dyr; mere end halvdelen af menneskets gener er identiske med en chimpanses gener; det er umuligt at overføre dyrs gener til planter; kriminelle tilbøjeligheder er hovedsageliggenetisk nedarvet; musikalske evner er hovedsagelig tillært); #- om anvendelsen af moderne bioteknologi på en række områder er nyttigt eller risikabelt for samfundet, er moralsk acceptabelt, bør fremmes (produktion af fødevarer, fx ved at gøre dem mere proteinrige, øge holdbarheden eller ændre smagen; overførsel af gener fra plantearter til markplanter for at gøre dem mere resistente over for skadelige insekter; overførsel af menneskelige gener til bakterier for at udvikle ny medicin og vacciner, fx produktion af insulin til diabetikere; kloning af celler fra mennesker til erstatning for en patients syge celler; kloning af dyr som for eksempel får for at få mælk, der kan bruges til fremstilling af medicin og vaccine; brug af gentest for at opdage nedarvede sygdomme, fx cystisk fibrose og thalassæmi; udvikling af genmanipulerede bakterier til brug for rensning af olieudslip eller udslip af farlige kemikalier); #- holdning til en række udsagn om kloning af dyr; #- holdning til en række udsagn om genmanipulerede fødevarer og moderne bioteknologi generelt; #- om en række mennesker og grupper, der er involveret i forskellige områder inden for moderne bioteknologi og gensplejsning gør et godt stykke arbejde for samfundet (aviser og tidsskrifter, industrien, etiske kommiteer, forbrugerorganisationer, miljøgrupper, regeringen, butikker, landmænd, kirker, læger); #- grad af tillid til forskellige informationskilder vedrørende moderne bioteknologi (forbrugerorganisationer; miljøorganisationer; dyrevelfærdsorganisationer; den medicinske sagkundskab; landbrugsorganisationer; religiøse organisationer; offentlige myndigheder; en særlig branche; læreanstalter eller universiteter; politiske partier; TV og aviser); #- avislæsevaner; #- tilfredshed med en række ting i tilværelsen (livet i almindelighed, eget helbred, det danske sundhedssystem, familielivet, det sociale liv, personlig sikkerhed, økonomisk situation, arbejdsmæssig situation, eget hjem, lokalområde); #- hvilke af en række faktorer, der bidrager mest til respondentens livskvalitet (et godt helbred; kun lidt stress og få bekymringer; at have en tilstrækkelig indkomst; at have et pænt hjem; at have tilfredsstillende omgivelser; at have et tilfredsstillende arbejde; at have en famile og venner, der er der, når man har burg for dem; at have gode transportmuligheder; at have gode uddannelsesmuligheder; at bo i et trygt område; at have fritid nok; at have adgang til nye informationsteknologier; at have adgang til sociale og kulturelle aktiviteter); hvilke af faktorerne, der ville forbedre respondentens livskvalitet mest; #- transporttitd til arbejdsplads eller studiested, læge, hospital, butik/supermarked, hæveautomat, bank, postkontor, busstoppested, togstation, børneinstitution, folkeskole, politistation, biograf; #- respondentens levestandard; om respondenten er i stand til at spare op eller investere en del af den månedlige indkomst; om respondenten tænker på at forbedre sin levestandard; hvad respondenten gør for at forbedre levestandarden; #- respondentens livsstil (spisevaner, motion, alkoholindtagelse, rygning, stress); #- om respondenten inden for det sidste år har været ved læge, tandlæge, speciallæge, været indlagt på hospital eller klinik; #- om respondenten har en langvarig sygdom, noget handicap eller nogen svagelighed, der begrænser respondentens aktiviteter; #- respondentens fritidsaktiviter (familieaktiviteter, sports- og fysiske aktiviteter, sociale aktiviteter, kulturelle aktiviteter, uddannelsesmæssige aktiviter, velgørenhedsaktiviteter, politiske aktiviteter, religiøse aktiviteter, afslapning, arbejdsrelaterede aktiviteter, opgaver i hjemmet); hvem respondenten foretrækker at dele aktiviteterne med (ægtefælle/partner, familie, venner, organisation/forening/klub); #- om respondenten har brugt tid og/eller penge på fattige og socialt udstødte personer inden for det sidste år; hvem der yder mest til disse mennesker i Danmark; hvem der burde yde mest; #- holdning til en række udsagn om indkomstforskelle, social velfærd, lige muligheder for alle og støtte til fattige og socialt udstødte; #- holdning til nye informationsteknologier som internet, pc''ere og mobiltelefoner; om regeringen bør ofre flere penge på at sikre, at alle kan få adgang til disse teknologier; om respondenten har deltaget i nogen form for uddannelse i relation til disse teknologier i forbindelse med arbejde eller personlig udvikling; #- kendskab til forskellige logoer og symboler (fx EC logoet); #- hvordan respondenten får information om rettighederne som forbruger; om og hvordan respondenten har klaget over en vare eller serviceydelse; kendskab til myndigheder, der tager sig af forbrugerklager; problemer som ikke har kunnet klares i mindelighed med sælgeren, butikken eller serviceudbyderen; brug af domstolene i forbindelse med klage over en vare eller en serviceydelse; om respondenten har en forsikring, der dækker omkostningerne ved en retssag angående uenigheder i forbindelse med varer/serviceydelser; om respondenten ville føre en retssag sammen med andre forbrugere; hvem der er bedst til at forsvare forbrugere i retten; tiltro til at domstolene kan afgøre forbrugsstridigheder ordentligt; hvem der bedst beskytter forbrugernes interesser; samt kendskab til en fælles formular i EU til brug ved en klage over en vare eller serviceydelse