Eurobarometer 40, oktober-november 1993

Undersøgelserne i Eurobarometer serien er bygget op omkring en lang række replicerede spørgsmål til belysning af bl.a. følgende forhold: #- respondentens tilfredshed med samfundet og demokratiets funktion samt opfattelse af hvilke mål, der bør afstikkes og forfølges for en gunstig samfundsudvikling, #- respondentens holdning til nationens medlemskab af EF samt udviklingen henimod et forenet Europa, #- den generelle holdning til Europaparlamentet, opfattelsen af mulige/ønskværdige mål for Europaparlamentet og tilfredsheden med (omfanget af) mediernes oplysninger om Europaparlamentet, #- respondentens politiske og religiøse holdninger/præferencer. #I baggrundsvariablene indgår endvidere en række standard demografiske oplysninger. # #Eurobarometer 40 beskæftiger sig herudover mere eller mindre detaljeret med bl.a. følgende emner: # #- om respondenten hyppigt forsøger at få parterne i en diskussion til at dele sine synspunkter samt hyppigheden af deltagelse i politiske diskussioner; #- vurdering af udviklingen af den europæiske enhed; #- respondentens holdning til en telefon eller telefax ''hot line'', som kunne give information om sager, regler og beslutninger inden for EF; #- holdning til om beslutninger på forskellige områder skal tages af EF-landene i fællesskab eller af de enkelte lande (sikkerhed og forsvar, miljøbeskyttelse, valuta, samarbejde med tredjeverdenslande, sundhed og socialt velfærd, uddannelse, grundlæggende regler for presse og medier, videnskabelig og teknologisk forskning, momssatser, udenrigspolitik over for ikke EF-lande, medarbejderindflydelse i bestyrelser, erhvervspolitik, kulturpolitik, indvandrerpolitik, regler for opnåelse af politisk asyl, arbejderes sundhed og sikkerhed, arbejdsløshedsbekæmpelse, kampen mod narkotika); #- national identitet og følelse af at være europæer; #- respondentens vurdering af vigtigheden af en række problemer (fx at erstatte de enkelte medlemslandes valuta med en fælles europæisk mønt, at udligne forskellene mellem de forskellige regioner i medlemslandene ved at yde hjælp til de dårligst udviklede regioner eller dem, der trænger mest, en fælles kamp mod prisstigninger, at koordinere socialpolitikken i medlemslandene vedrørende beskæftigelse og jobtræning, en fælles politik vedrørende energiforsyninger, at modernisere landbruget i Europa ved at opmuntre de mest produktive landbrug og tilbyde uddannelsestilbud til landmænd, der forlader erhvervet, en fælles politik vedrørende videnskabelig forskning, en fælles politik for at beskytte naturen og bekæmpe forurening, en fælles politik vedrørende hjælp til tredjeverdens lande, at beskytte forbrugerne mod ulovlige salgsmetoder og misvisende annoncer, at få Europa til at tale med én stemme over for amerikanerne og russerne, at opnå ens uddannelse og kvalifikationer således at unge mennesker kan studere i ethvert af medlemslandene); #- hvad respondenten ville stemme ved en ny hypotetisk afstemning om Maastricht-traktaten (med Edinburgh-modifikationerne); #- respondentens holdning til EF''s Indre Marked; #- om respondenten vil stemme ved det kommende Europaparlamentsvalg i juni 1994; #- respondentens kendskab og holdning til den nationale Højesteret; #- respondentens kendskab til EF-domstolen og holdning til en række udtalelser om denne; #- om respondenten har besøgt eller har rejst igennem andre EF-lande i 1993, og om respondenten blev kontrolleret af politi eller toldere ved grænseovergangene til disse lande; hvilke EF-lande respondenten føler sig mest knyttet til; hvilke(t) land(e) kan man stole mest på politisk; #- om respondenten har fulgt med i forandringerne angående ØMU''en; om de nuværende problemer med ØMU''en skyldes mangler i systemet eller de enkelte landes holdninger; konsekvenserne af ændringerne i systemet siden sommeren 1992 (at nogle lande har meldt sig ud af EMS-samarbejdet, udvidelsen af den variable valutakursmargin); #- respondentens vurdering af vigtigheden af en række problemer (naturbeskyttelse og kampen mod forurening, kampen mod fattigdom og social udstødelse, folks sikkerhed, hjælp til de fattige lande i den tredje verden, kampen mod arbejdsløsheden, udjævning af forskellene mellem et lands forskellige regioner ved at hjælpe de regioner, som er mindst udviklede eller er i vanskeligheder, fremme af integrationen af indvandrere i samfundet); #- om der er fattige eller socialt udstødte mennesker i respondentens nære familie eller vennekreds, i det område, hvor respondenten bor, i landet og/eller i EF; om respondenten nogensinde selv oplever de forhold, disse mennesker lever under; og om respondenten mener, at disse mennesker stort set altid har været i deres nuværende situation, eller om de har haft bedre forhold; #- holdning til en række forklaringer på hvorfor mennesker er fattige og socialt udstødte (nedskæringer i de sociale ydelser, manglende interesse fra naboer, sygdom, fattige forældre, at man i vore dages samfund mister fællesfølelsen, alkoholisme, langtidsarbejdsløshed, at folk bor i fattige områder, stofmisbrug, at folk ikke planlægger for fremtiden, mangel på uddannelse, at de er dovne, at de har for mange børn, at de er indvandrere, at de selv har valgt at leve såden); #- antallet af fattige og socialt udstødte i det område, hvor respondenten bor i dag sammenlignet med for 10 år siden; #- holdning til fire meninger om hvorfor nogle lever i fattigdom (at de har været uheldige, at de er dovne og mangler viljestyrke, fordi der er meget uretfærdighed i samfundet, at det er en uundgåelig del af den moderne verden); #- om respondenten mener, at mennesker, der lever under så fattige forhold, har en chance for at komme ud af disse forhold; #- holdning til om en række situationer kan anses for at indikere fattigdom og social udstødelse (at man er hjemløs og lever på gaden, at man er stofmisbruger, at man har været arbejdsløs i mere end et år, at man er indlagt på en psykiatrisk institution, at man bor på et plejehjem for ældre, at man vælger at leve på samfundets grænseområde, at man bor i et forfaldent boligområde, at man lever på landevejen, asylansøgere, mennesker med et alvorligt fysisk handicap, indvandrere i beskedne kår); #- om der er mennesker i respondentens land, som ikke kan læse og skrive, som er tvunget til at leve på gaden, som ikke kan stemme pga. deres sociale forhold (ingen fast adresse), som ikke kan opdrage deres børn selv pga. dyb fattigdom, som ikke har adgang til den nødvendige sundhedspleje; #- respondentens holdning til en række meninger om samfundet (de rige bliver rigere og rigere, og de fattige bliver fattigere og fattigere, eller der bliver mindre og mindre forskel mellem de rige og de fattige); #- om respondenten føler, at samfundet er uretfærdigt mod ham/hende; #- om respondenten tror, at hans/hendes børn vil få en højere eller en lavere levestandard, når de når den alder, som respondenten har nu; #- om respondenten føler, nogensinde har følt eller nogensinde vil komme til at føle, at han/hun risikerer at blive udstødt af samfundet; #- diverse aspekter af respondentens dagligdag (boligforhold, indkomst, arbejde, levestandard, fritid, kostvaner, sociale ydelser, transportfaciliteter, helbredsforhold, viden og uddannelse, respekt fra andre mennesker, mulighed for at møde andre mennesker, naboer); #- livsfornødenheder (vand, elektricitet, socialt velfærd, tilfredsstillende boligforhold, en god uddannelse, bil til rådighed, tilstrækkelig fritid, sund kost, én god ferie om året, regelmæssige lægebesøg, venlige naboer, det at gå i byen med familie eller venner, være til nytte for andre, føle sig anerkendt af samfundet, at have et socialt liv), og om der er nogle af disse ting, som respondenten ikke har eller ikke kan udnytte; #- respondentens opfattelse af eget hus eller lejlighed, det område hvor han/hun bor, egen indkomst, arbejdsforhold, levestandard, udnyttelse af fritiden, maden han/hun spiser, sociale tilskud i tilfælde af sygdom, invaliditet, arbejdsløshed og alderdom, transportmuligheder til arbejde og indkøb, helbredstilstand, tid til rådighed til forskellige opgaver, alment uddannelses- og vidensniveau, andre menneskers hensyntagen til respondenten; #- den bedste måde at bekæmpe fattigdom og social udstødelse på (fx boligforhold, beskæftigelse, social velfærd, indkomst, adgang til kulturelle aktiviteter, helbredsforhold, uddannelse og undervisning); #- om respondenten mener, at myndighederne gør for meget, hvad de skal eller for lidt for mennesker, som er fattige eller socialt udstødte; #- om der er en minimumsindkomst garanteret af myndighederne i respondentens land og respondentens holdning til minimumsindkomst; #- hvem respondenten mener bør være involveret i kampen mod fattigdom og social udstødelse (de offentlige myndigheder, frivillige grupper, virksomhedsledere, alle borgere, kirkerne, fagforeningerne, de fattige selv) og disse gruppers rolle; #- holdning til den måde hvorpå medierne giver os information om fattigdom og social udstødelse; #- frivillige gruppers rolle mht. at hjælpe fattige og socialt udstødte mennesker; #- om mennesker, der lever under vanskelige forhold, bør danne flere grupper, som kan repræsentere dem og forsvare deres interesser; #- fagforeningernes og arbejdsgivernes rolle i bestræbelserne på at gøre det lettere for alle at tilpasse sig samfundet; #- om respondenten mener, at EF bør gå aktivt ind i kampen mod fattigdom og social udstødelse, og om denne kamp bør have førsteprioritet; #- vigtigheden af den sociale dimension i opbygnigen af det Indre Marked; #- holdning til det sociale charter i Maastricht-traktaten, som sikrer kampen mod fattigdom og social udstødelse; #- holdning til at bruge lidt tid på at hjælpe mennesker i nød; aktiviteter som respondenten vil være villig til at deltage i, om respondenten nogensinde har brugt tid på at hjælpe mennesker, som lever under meget vanskelige forhold, samt hvilke aktiviteter respondenten har deltaget i