TemperaturVandoplande_v2025a

DMI Klimaatlas Denne GIS-service indeholder data fra DMI's Klimatlas på Vandopland-niveau. Klimadata fra DMI's Klimaatlas præsenteres i form af klimaindikatorer. Den fulde liste over klimaindikatorer i DMI's Klimaatlas kan findes her. Data præsenteres for kombinationer af såkaldte variable, der blandt andet angiver tidsperiode, årstid og scenarie for værdierne. Den fulde liste over de forskellige variable i klimaatlas kan findes her. Nedenfor vises de variable, der er relevante for dette datasæt. Klimaindikatorer i dette datasæt Dette datasæt indeholder følgende klimaindikatorer: Gennemsnitstemperatur (Den gennemsnitlige temperatur hen over året/årstiden.) Daglig maksimumtemperatur (Den gennemsnitlige højeste daglige temperatur hen over året/årstiden. Beskriver den typiske højeste temperatur vi vil opleve til hverdag.) Daglig minimumtemperatur (Den gennemsnitlige laveste daglige temperatur hen over året/årstiden. Beskriver den typiske laveste temperatur vi vil opleve til hverdag.) Højeste temperatur (Den højeste registrerede temperatur hen over året/årstiden beregnet som gennemsnittet over hvert af de 30 års højeste temperatur i løbet af året/årstiden.) Laveste temperatur (Den laveste registrerede temperatur hen over året/årstiden beregnet som gennemsnittet over hvert af de 30 års laveste temperatur i løbet af året/årstiden.) Årets temperatur-interval (Forskellen mellem årets højeste og laveste temperatur.) Døgnets temperatur-interval (Intervallet mellem den højeste og laveste daglige temperatur i gennemsnit hen over året/årstiden.) Hedebølgedage (Antal hedebølgedage om året. En hedebølge er når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 °C.) Varmebølgedage (Antal varmebølgedage om året. En varmebølge er når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25 °C.) Frostdøgn (Antallet af døgn hen over året/årstiden hvor den laveste temperatur er under frysepunktet.) Vækstsæson (Vækstsæsonens længde er antal døgn fra årets første period på seks sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C til årets sidste period på seks sammenhængende dage med daglige middeltemperaturer over 5 °C.) Isdøgn (Antallet af døgn hen over året/årstiden, hvor maksimumtemperaturen ikke komer op over frysepunktet.) Dage med frysepunktspassager (Dage hvor der optræder temperaturer både over og under frysepunktet.) Absolut/Ændring Klimaindikatorer i dette datasæt er opgjort enten som: Absolutte værdier Ændringer relativt til referenceperioden 1981-2010 Sæsoner Klimaindikatorer i dette datasæt er beregnet for 5 sæsoner: Hele året Vinter (dec-jan-feb) Forår (mar-apr-maj) Sommer (jun-jul-aug) Efterår (sep-okt-nov) Tidsperioder Klimaindikatorer i dette datasæt er beregnet for 4 tidsperioder: None (Reference) None (Start århundrede) None (Midt århundrede) None (Slut århundrede) Udledningsscenarier Klimaindikatorer i dette datasæt er beregnet for 4 udledningsscenarier: historisk (Reference-periode) RCP2,6 (Lavt) RCP4,5 (Mellemhøjt) RCP8,5 (Meget højt) Percentiler Klimaindikatorer i dette datasæt er beregnet for 3 percentiler: 10, 50, 90 Filformater og adgang Datasættet kan hentes i flere forskellige filformater (regneark, kml og shape) eller hentes direkte i en GIS-applikation som en ArcGIS Rest service. For vejledning til anvendelse af denne GIS-service i QGIS og ArcGIS Pro, se vejledningen. Om Klimaatlas Klimaatlas leverer ét samlet datagrundlag for det fremtidige danske klima. Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra rapporter fra FN's Klimapanel (IPCC). Finansieringen kommer fra Finansloven 2018 og 2022. Klimaindikatorer er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, alle vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger, i et 1x1km gitter som den højeste opløsning. Vigtig bemærkning: Klimaatlas fortæller ikke i sig selv noget om effekterne af klimaændringerne, da data om for eksempel grundvandsspejl, kloakering, afværgeforanstaltninger og andre lokale forhold ikke er del af Klimaatlas. Klimaatlas vil dog kunne være med til at kvantificere f.eks. temperatur- og nedbørsændringer og pege på, hvor problemerne bliver størst. Effektanalyse bør udarbejdes efterfølgende på baggrund af bl.a. data fra Klimaatlas og lokalspecifikke forhold. Udledningsscenarier Klimaforandringerne afhænger primært af ændringer i koncentrationen af drivhusgasser (som f.eks. kuldioxid) i atmosfæren. Derfor indgår koncentrationen af drivhusgasser i klimamodellerne anvendt i Klimaatlas. Det sker via såkaldte udledningsscenarier, der er realistiske bud på udviklingen af fremtidens globale koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. FN's Klimapanel IPCC baserer sit arbejde på et sæt af udledningsscenarier til udvikling af globale klimamodeller. IPCC´s femte hovedrapport og særrapporter fra 2018 og 2019 benyttede de såkaldte RCP-scenarier ("Representative Concentration Pathways"). Den nyeste og sjette hovedrapport fra IPCC (2021-22) bruger et nyt sæt af scenarier kaldet SSP ("Shared Socioeconomic Pathways"). I Klimaatlas er en kombination af disse to sæt af scenarier benyttet, hvor de atmosfæriske indikatorer (f.eks. temperatur, nedbør, vind) er baseret på RCP-scenarierne og vandstand indikatorer er baseret på SSP scenarierne. Læs mere om hvorfor begge sæt udledningsscenarier indgår i Klimaatlas her. Klimaatlas giver dig mulighed for at se, hvordan klimaet i Danmark ventes at ændre sig under udvalgte scenarier fra IPCC's arbejde. Vejledning i hvilket scenarie, der er relevant ved forskellige projekter, findes i "Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier" - udarbejdet af DMI i samarbejde med Miljøstyrelsen, september 2018: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Tidsperioder og usikkerheder Data i Klimaatlas er som regel præsenteret som gennemsnit i perioder af 30 år. I Klimaatlas er Danmarks nuværende klima defineret ved gennemsnittet for 'referenceperioden' 1981-2010. Perioden er udgangspunktet for fremskrivninger og for data, der viser relative ændringer. Klimaatlas præsentere data for fire tidsperioder: 1981-2010, 2011-2040, 2041-2070 og 2071-2100. Data for fremtidens klima i Danmark i Klimaatlas er baseret på op til 72 forskellige klimamodeller. Modellerne der beregner klimaet kan sammenlignes, da de dækker samme geografiske område og indeholder samme mængde drivhusgas i atmosfæren. Beregningerne af fremtidens klima er forbundet med usikkerheder. Disse usikkerheder kan ses i spredningen af resultater mellem modellerne. I Klimaatlas er intervallerne for usikkerhed angivet for de enkelte indikatorer som en søjle i figurerne og i datatabellerne. Usikkerheden er givet som 10- og 90-percentiler omkring medianværdien (50%). For indikator gennemsnitstemperatur betyder det f.eks., at den øvre usikkerhedsgrænse er det niveau, hvor kun 10% af modellerne er varmere. Tilsvarende er den nedre usikkerhedsgrænse det niveau, hvor kun 10% af modellerne er køligere. Kildeangivelse Klimaatlas skal citeres som: DMI. (2024). DMI Klimaatlas v2024b - Fremskrivninger af det danske klima (Projections of climate indicators in Denmark) [Data set]. Zenodo Læs mere Læs om hvordan data er blevet til på: https://www.dmi.dk/klima-atlas/saadanerdatablevettil/ En teknisk beskrivelse (på engelsk) målrettet ekspertbrugere findes her: Methods used in Klimaatlas, the Danish Climate Atlas