Koordinering i transportsektoren

Efter mange år med New Public Management reformer kan der idag i transportsektoren iagttages en tendens til at koordinering tillægges mere vægt. Formålet med paperet er at analysere, hvordan den nye tendens med vægt på koordinering ser ud. Det sker ved at analysere to cases indenfor den kollektive trafik, hhv. lokal bustrafik og jernbane. Eksemplerne indenfor de to cases er primært fra Skandinavien og Storbritannien. På baggrund af casene udledes tre forskellige modeller for koordinering: a) organisatorisk koordinering, b) kontraktbaseret koordinering og c) kulturel koordinering. Koordineringsformerne kan supplere hinanden. Det drøftes endvidere i hvilket omfang og hvordan modellerne for koordinering strider mod tre vigtige kendetegn ved New Public Management: gennemsigtighed, konkurrence og opsplitning.