Supplementary files for: Kortbladsbeskrivelse, Geologisk kort over Danmark, 1:50 000, Møn 1511 I, 1511 IV og 1512 II

Det geologiske kortblad Møn omfatter Møn med de tilgrænsende øer Langø, Lindholm og Nyord samt mindre dele af Sjælland og Falster. Kortet består af dele af de topografiske kortblade 1511 I og 1512 II samt 1511 IV med randområder af tilgrænsende kortblade mod vest og nord. Møn opdeles i tre glacialmorfologiske områder: det stærkt kuperede Høje Møn mod øst, det småbakkede landskab omkring Stege Nor mod vest, og det flade marine forland omkring Nyord og Ulfshale. Høje Møn opbygges af opskudte skiver af skrivekridt og kvartære aflejringer, som det ses i Møns Klint. Skiverne er op til 80 m tykke, hvoraf skrivekridtet udgør ca. 50 m. Under hele Møn består prækvartæroverfladen af Maastrichtien skrivekridt i en dybde omkring kote –25 til –40 m. Mindre skiver af glacialtektonisk forstyrret skrivekridt optræder også omkring Stege Nor og langs sydkysten af det vestlige Møn ved Hvideklint. De ældste kvartære aflejringer er moræneler fra Saale-istiden og sand og ler fra Eem-mellemistiden. Derefter følger fluviale aflejringer og nedskylslag fra Tidlig Weichsel. Disse lag efterfølges af moræneler fra Ristinge Klint Till Formationen med over- og underliggende smeltevandsaflejringer fra Mellem Weichsel dannet under Ristinge Isfremstødet for ca. 55 000–50 000 år siden. Den næste enhed er Kraneled Formationen (ny formation), som efterfølges af moræneler tilhørende Klintholm Till Formationen (justeret formation) fra Klintholm Isfremstødet for 35 000–32 000 år siden. Formationen overlejres af mere end 10 m tykke enheder af gråt til olivengråt issøler med dropsten, smeltevandssand og lamineret fint sand samt diamikte aflejringer i Kobbelgård Formationen (ny formation). Denne formation blev aflejret i en issø, som dækkede store dele af Østersøen i en mildningsperiode for 32 000–28 000 år siden. Denne enhed overlejres af eller er øverst sammenflettet med sand og grus tilhørende Stubberup Have Formationen (ny formation). Moræneler tilhørende den Midtdanske Till Formation blev aflejret under NØ-Isfremstødet for 23 000–20 000 år siden. Efter at NØ-Isen var smeltet tilbage fra østersøområdet, rykkede den Ungbaltiske Is frem fra den østlige del af Østersøen, hvorunder bl.a. Møns Klint og Hvideklint blev deformeret. En tilhørende strukturel enhed, Møns Klint Glacialdynamiske Kompleks, er defineret med fire sekvenser. Hele Hjelm Bugt dannede en glacial lobe, og nord herfor dannedes et randmorænestrøg. Radialt ud fra loben dannede smeltevandet store afløbskanaler fra gletsjerporte i den Ungbaltiske Is. Aflejring af sand og grus tilhørende Ny Borre Formationen (ny formation) skete i dette tidsrum. Under det Ungbaltiske Isfremstød blev Lolland Till Formationen aflejret som et relativt tyndt lag af moræneler. Ved slutningen af Weichsel-istiden for ca. 17 000 år siden smeltede den Ungbaltiske Is tilbage. Et residualt isdække i området nordøst for Møn sendte et genfremstød til det østlige Møn, som medførte en reorientering af skrivekridtskiverne i Møns Klint. I Sen Weichsel (17 000–11 700 år før nu) fandtes søbassiner på det sydlige Møn ved Hjelm og Tøvelde samt på Høje Møn, hvor en række ferskvandslag blev dannet, og aflejringen fortsatte et stykke ind i Holocæn. I Holocæn blev de tidligere afløbskanaler transgrederet under den atlantiske havstigning, hvorved fjorde skar sig ind fra nord og nordvest til midt på Møn. Herefter begyndte udbygningen af marine forlande, især mod nord i området Ulvshale og Nyord. De tidligere fjorde voksede til med planter, som omdannedes til tørveaflejringer. Den sidste sedimentationsfase skete langs kysterne, hvor strandvolde blev akkumuleret, og kystklitter af flyvesand blev dannet.

默恩岛（Møn）地质图幅涵盖默恩岛及其邻近岛屿朗厄岛（Langø）、林德霍尔姆岛（Lindholm）、尼约尔岛（Nyord），以及西兰岛（Sjælland）和法尔斯特岛（Falster）的部分区域。该图幅由地形图图幅1511 I、1512 II及1511 IV的部分区域，以及西部和北部相邻图幅的随机区块组成。默恩岛可划分为三个冰川地貌区域：东部为起伏剧烈的高默恩（Høje Møn），西部为斯蒂格湾（Stege Nor）周边的丘陵地貌，尼约尔岛和乌尔夫哈莱（Ulfshale）周边则为平坦的海成台地。高默恩由出露的白垩岩块及第四纪沉积物构成，这一特征在默恩崖（Møns Klint）可见。岩块厚度可达80米，其中白垩岩约占50米。整个默恩岛的前第四纪表层均为马斯特里赫特阶（Maastrichtien）白垩岩，埋深约为海拔-25至-40米。斯蒂格湾周边以及默恩岛西部的怀特崖（Hvideklint）沿岸南侧，也分布有受冰川构造扰动的小型白垩岩块。最古老的第四纪沉积物为萨勒冰期（Saale-istiden）的冰碛物，以及埃姆间冰期（Eem-mellemistiden）的砂与黏土。随后为早威斯康星冰期（Tidlig Weichsel）的河流沉积物与风积物。这些地层之上为里斯廷崖冰碛组（Ristinge Klint Till Formation）的冰碛物，其上下均夹有中威斯康星冰期的融水沉积物，该组形成于约55000至50000年前的里斯廷冰进事件。下一地层为克拉内莱德组（Kraneled Formationen，新地层），其上覆为约35000至32000年前克林特霍尔姆冰进事件形成的克林特霍尔姆冰碛组（Klintholm Till Formationen，修正地层）冰碛物。该组之上为厚度超过10米的灰至橄榄灰色冰湖沉积物，含漂砾、融水砂、层理细砂以及科贝尔高组（Kobbelgård Formationen，新地层）的冰碛混杂沉积物。该组形成于约32000至28000年前的间冰期暖期，当时冰湖覆盖了波罗的海（Østersøen）的大部分区域。该地层之上或顶部与斯塔伯鲁普港组（Stubberup Have Formationen，新地层）的砂与砾石层穿插接触。中丹麦冰碛组（Midtdanske Till Formation）的冰碛物形成于约23000至20000年前的北日德兰冰进事件（NØ-Isfremstødet）。当北日德兰冰从波罗的海区域消退后，波罗的冰盖（Ungbaltiske Is）从波罗的海东部推进，期间默恩崖与怀特崖等地貌发生变形。与之相关的构造单元——默恩崖冰川动力复合体（Møns Klint Glacialdynamiske Kompleks）被划分为四个序列。整个海尔姆湾（Hjelm Bugt）形成了一个冰川舌，其北侧发育了一道侧碛垄。从该冰川舌向外辐射，波罗的冰盖的冰川出水口处由融水塑造出大型冲沟。此时期沉积了新博雷组（Ny Borre Formationen，新地层）的砂与砾石沉积物。波罗的冰进时期，洛兰冰碛组（Lolland Till Formationen）以相对较薄的冰碛物层形式沉积下来。约17000年前的威斯康星冰期末期，波罗的冰盖消退。默恩岛东北部残留的冰盖向东侧默恩岛发生复进，导致默恩崖的白垩岩块发生定向重组。在晚威斯康星冰期（距今17000至11700年），默恩岛南部海尔姆、托夫尔德（Tøvelde）区域以及高默恩区域存在湖泊盆地，形成了多套淡水沉积，且沉积作用持续至全新世（Holocæn）初期。全新世时期，先前的冲沟在大西洋期海侵作用下被淹没，峡湾从北部、西北部向默恩岛中部侵蚀形成。此后海成台地开始发育，尤其在乌尔夫哈莱与尼约尔岛北部区域最为显著。先前形成的峡湾逐渐被植被覆盖，进而发育为泥炭沉积。最后一个沉积阶段发生在海岸带，堆积了滨沙堤，并形成了风成砂海岸崖。