Undersøgelse og behandling af ældre efter faldtilfælde (mødedata), 2005-2008

Faldtilfælde er ofte forekommende blandt ældre over 65 år. Fald kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, men medfører også et stort forbrug af sundheds- og sociale ydelser. Antallet af ældre i Danmark er stigende, hvorfor konsekvenser af fald kan forventes at være et voksende problem. Der er i international sammenhæng fundet en forebyggende effekt af en multifaktoriel intervention rettet mod at identificere og minimere risikofaktorerne for fald hos den enkelte.

Materiale og metode: 392 personer på 65 år og derover blev udvalgt blandt skadestuebehandlede og indlagte faldpatienter på Glostrup Hospital. Deltagerne blev randomiseret til enten interventions- eller kontrolgruppen. Interventionsgruppen gennemgik et forløb, hvor de blev vurderet af læge, sygeplejerske og fysioterapeut med henblik på at identificere alle risikofaktorer for fald for den enkelte og minimere dem gennem iværksættelse af risikofaktorspecifikke interventioner. Kontrolgruppen modtog den behandling, der var planlagt i skadestuen eller ved udskrivelsen, idet der ikke findes et systematisk udredningstilbud til ældre faldpatienter. For alle deltagere blev der ved et baselineinterview indhentet oplysninger om demografi, faldanamnese, comorbiditet, funktionsniveau, livskvalitet, angst for fald, forbrug af medicin og hjemmehjælp. Alle deltagere blev fulgt op med falddagbøger og telefoninterview efter 6 og 12 måneder. Primære effektmål var antal undgåede fald og antal undgåede alvorlige fald (fald, der medfører skadestuebesøg eller indlæggelse). Med henblik på at kunne teste forskellige sekundære hypoteser blev der indsamlet oplysninger om skadestuebesøg, indlæggelser, besøg hos egen læge, medicinforbrug, forbrug af hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske og/eller dagcenter.

Dette datasæt indeholder data fra 191 personer (deltagerprocent 97%), der indgik i interventionsgruppen. Data omhandler fremmøder hos behandlere (læge, sygeplejerske, fysioterapeut) og til undersøgelser i faldklinikken for den enkelte studiedeltager.

跌倒事件在65岁以上老年群体中频发。跌倒不仅会对个体造成严重不良影响，还会消耗大量医疗与社会服务资源。丹麦老年人口数量持续增长，因此跌倒相关不良影响或将成为日益严峻的公共卫生问题。现有国际研究证实，针对个体跌倒风险因素开展识别与干预的多因素干预方案，具备跌倒预防效果。

材料与方法：本研究从格洛斯楚普医院（Glostrup Hospital）的急诊留观与住院跌倒患者中，招募了392名65岁及以上的受试者。受试者被随机分配至干预组与对照组。干预组受试者接受由医师、护士与物理治疗师共同开展的评估流程，以识别个体所有跌倒风险因素，并通过实施针对性的风险因素干预措施来降低跌倒风险。对照组则接受急诊或出院时原定的常规诊疗方案，因目前尚无针对老年跌倒患者的标准化筛查流程。所有受试者均在基线访谈中收集了人口学信息、跌倒史、合并症、功能水平、生活质量、跌倒恐惧、用药情况与家庭护理服务使用情况等数据。研究分别在干预后6个月与12个月，通过跌倒日记与电话访谈对所有受试者进行随访。本研究的主要结局指标为避免发生的跌倒例数，以及避免发生的严重跌倒例数（指需急诊就诊或住院治疗的跌倒事件）。为验证多项次要研究假说，本研究同时收集了受试者的急诊就诊、住院、全科门诊、用药、家庭护理、居家护理与日间照料中心使用情况等数据。

本数据集包含干预组191名受试者的相关数据（受试者完成率为97%）。数据内容为每位研究受试者的医师、护士、物理治疗师门诊就诊与跌倒专科门诊检查记录。